Det kendte tv-par Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck er blevet skilt og bor nu hver for sig.
Det bekræfter parret overfor Ekstra Bladet. Skilsmissen er helt udramatisk, understreger de, men har ellers ikke flere kommentarer.
Det er ikke mere end en tre måneders tid siden, parret satte villaen i Gentofte til salg, og den blev solgt i løbet af bare en uge for 5.751.000 kroner - såmænd en kvart million mere, end de havde forlangt for den.
Tantholdt lover tatovering ved AGF-sejr
Kendt tv-par sælger villa til overpris
Dengang blev der ikke talt om skilsmisse. Tværtimod hed det i en samtale med Ekstra Bladet, at parret trængte til et nyt sted at flytte hen.
- Nu har vi boet her længe nok, hed det fra Rasmus Tantholdt.
Men efter salget købte Cecilie Beck en 131 kvm. stor lejlighed med fem værelser på en sidevej til Gl. Kongevej i København, mens det fremgik, at Tantholdt boede på en 'hemmelig' adresse.
Parret blev gift på en strand i Thailand den 29. november 2010 efter tre år som kærester.
Efter brylluppet flyttede Tantholdt ind i villaen i Gentofte, hvor Cecilie Beck boede i forvejen.
TV2-reporter: Efter de 'sure' ænder - panikkøbte frossen and og flæskestege
Han var tidligere gift med TV2-kollega Caroline Boserup, som han har sønnen Emil sammen med.
Cecilie Beck har døtrene Frida og Astrid med eks-manden Carsten Lassen.