Tv-værten Sarah Grünewalds ansigt florerer lige nu i en annonce fra et firma, der bruger hendes navn til at reklamere for et serum.
Men der er bare ét problem.
Annoncen er falsk, og det har nu fået 'Vild med dans'-værtinden til at reagere.
- Jeg har ikke selv set den der flotte annonce, hvor der står, at jeg er blevet fyret af TV2 og nu går all in på creme. Det er bullshit. Det gør jeg altså ikke. Så lad være med at køb det lort. Det er noget værre fup, siger Sarah Grünewald i en video, som hun har delt i en story på sin Instagram-profil.
Sarahs stille nytår: Alene med barn og hund
Bruges som reklamesøjle
I videoen lægger den smukke værtinde ikke skjul på, at hun er godt træt af situationen, og at tvivlsomme firmaer kan finde på at bruge personer som hende i falske annoncer.
- Jeg forstår ikke rigtigt, at der er nogen, der gider at lave de der annoncer. Men jeg vil bare sige til jer, at det ikke har en skid med mig at gøre, og jeg er pisseirriteret over det, fortæller Sarah Grünewald til sine mange følgere.
Ifølge værtinden blev hun gjort opmærksom på annoncen, da det pludselig begyndte at strømme ind med henvendelser fra danskere, der ville vide, om det produkt, hun har lanceret og reklameret for, er godt.
Derfor er Sarah Grünewald også ærgerlig over, hvis nogen er hoppet i fælden.
- Jeg synes, det er synd for de mennesker, der rent faktisk køber et serum, fordi de synes, at jeg er et troværdigt ansigt, slår 34-årige Grünewald fast.
Tv-vært plaget af skattegæld: Nu er hun gået konkurs
I videoen får Sarah Grünewald da også sendt en særlig hilsen til de mennesker, der står bag annoncen. Hun nævner dog aldrig, hvilket firma der står bag.
- Må jeres røv klø, og jeres arme være alt for korte!, lyder det fra tv-værten med et grin.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Sarah Grünewald gennem hendes manager, men de er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
'Vild med dans'-stjerne afslører: Jeg var alkoholiker