Kendt tv-vært: Selvfølgelig taler kvinder om størrelsen

Mange kan jo godt lide stærke overkroppe og store pikke, konstaterer tv-værten

DR-vært Petra Nagel. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
DR-vært Petra Nagel. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

DR3-værten Petra Nagel har datet hele verden på tv, men for tiden er det et helt andet program, hun er aktuel i.

I ’Petra elsker sig selv’ fortæller hun hver tirsdag om sin kamp for at lære at elske sin krop, og i den forbindelse har den karismatiske værtinde afgivet et interview til Berlingske, hvor netop kroppen er hovedfokus. Også mandens.

DR-vært datede hele verden: Nu har hun fundet kærligheden

For selv om Petra i lang tid har haft et anstrengt forhold til sin egen krop, så er hun mindre interesseret i mandens.

- Personligt er jeg faktisk aldrig gået så meget op i mandekroppens udseende, andet end når man er sådan rent æstetisk fascineret af en krop, der synes som skåret ud i sten. Men som det fremgår af udsendelserne, så har jeg selv været ked af at mit udseende og frygtet, at det måske stod i vejen for den store kærlighed, som jeg gik og ledte efter, siger Petra Nagel til Berlingske.

Eksperterne knuser myterne: Den store penisguide

Den store kærlighed har hun nu fundet. I februar bekræftede hun over for Ekstra Bladet, at hun dannede par med en mand ved navn Asbjørn, som hun mødte på en snusket bodega. Og han må tilsyneladende leve med, at der bliver sladret til veninderne.

Sådan har du aldrig set hende før: Petra smider tøjet i fræk fotoserie

I interviewet med Berlingske bliver Petra Nagel spurgt, om kvinder kommenterer på mænds kroppe, når kvinder er alene sammen. Hertil er svaret klokkeklart:

- Ja, det gør vi. Mange kan jo godt lide stærke overkroppe og store pikke. Så når man har været sammen med en veludrustet mand, så har veninderne da fået det at vide. Ligesom når mænd kommenterer og taler om kvinder, de har været sammen med.