Kendte om Nadia Nadim: - Dum beslutning

Landsholdsspiller Nadia Nadim er officiel ambassadør for VM i Qatar, og det er en tjans, der deler vandene

Fifa bekræfter: Nadia Nadim er blevet VM-ambassadør
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Siden FIFA kunne annoncere, at VM skulle afholdes i Qatar, har det vakt stor opstandelse. Blandt andet fordi regimet i Qatar ser stort på menneskerettighederne og har udnyttet migrantarbejdere til opbygning af stadion og faciliteter under kummerlige og slavelignende vilkår.

Men også regimets holdning til og forbud mod homoseksualitet har været voldsomt kritiseret.

Derfor vakte det også stor skepsis og debat, da det mandag blev bekræftet, at fodboldspiller og landsholdsstjerne Nadia Nadim er officielt i stald som ambassadør for det udskældte kommende fodbold-VM i Qatar.

Over for Ekstra Bladet forklarer sekretariatschef i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen, at man ser med alvor på VM i Qatar.

- Qatar er blandt de lande i verden, der behandler LGBT+-personer værst med en strafferamme på op til dødsstraf for sex mellem personer af samme køn. At FIFA vender det blinde øje til så markante brud på menneskerettighederne – både hvad angår LGBT+-personer, migrantarbejdere og andre udsatte grupper – er dybt kritisabelt. Det giver anledning til at spørge, om FIFA reelt anser menneskerettigheder som relevante værdier at navigere efter, siger hun.

Susanne Branner Jespersen opfordrer til fordømmelse af Qatar. Pressefoto
Susanne Branner Jespersen opfordrer til fordømmelse af Qatar. Pressefoto

Hun understreger, at foreningen ikke ønsker at udtale sig om Nadims ambassadørskab, men i stedet komme med en opfordring til regeringen og beslutningstagere generelt.

- Vi opfordrer den danske regering til at træde i karakter som menneskerettighedsforkæmper og gå forrest i en international fordømmelse af Qatar. For os er problemet dog større end VM i Qatar. VM bliver afholdt i Qatar, om Danmark boykotter eller ej, til glæde for styret og til skade for Qatars udsatte samfundsgrupper, siger Susanne Branner Jespersen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'Problematisk'

Ekstra Bladet har rakt ud til flere af Nadia Nadims landsholdskolleger for at høre, om de mener, at hendes partnerskab med VM-værtsnationen er en blåstempling af regimets behandling af homoseksuelle, men de har ikke ønsket at udtale sig.

Det har flere kendisser, der selv er åbne om at være homoseksuelle, dog.

Skuespiller, politiker og direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, er bestemt ikke imponeret over Nadims beslutning om at stille sig til rådighed som ambassadør.

- Jeg synes, det er en dum beslutning, men det må hun jo selv ligge og rode med. Det er et dumt valg, hun har truffet, siger Klaus Bondam til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Det er i forvejen problematisk, at et land som Qatar kan købe sig til værtskaber og internationale sportsturneringer på den måde, som man har gjort. Jeg synes efterhånden, man har set så mange eksempler på det her i sportsverdenen, at man oprigtigt bør diskutere, om man skal skrue niveauet en anelse ned eller fortsætte på den her måde.

Klaus Bondam har de seneste otte år været direktør for Cyklistforbundet. Til foråret forlader han jobbet for at koncentrere sig om sit kandidatur for Det Radikale Venstre til det folketingsvalg, som kommer senest foråret 2023. Som skuespiller er 58-årige Bondam blandt andet kendt for sin rolle som Niels Buckingham i tv-serien 'Langt fra Las Vegas'. Bondam er gift med landskabsarkitekten Jacob Kamp og bosat i Odsherred. Foto: Peter Hove Olesen
Klaus Bondam har de seneste otte år været direktør for Cyklistforbundet. Til foråret forlader han jobbet for at koncentrere sig om sit kandidatur for Det Radikale Venstre til det folketingsvalg, som kommer senest foråret 2023. Som skuespiller er 58-årige Bondam blandt andet kendt for sin rolle som Niels Buckingham i tv-serien 'Langt fra Las Vegas'. Bondam er gift med landskabsarkitekten Jacob Kamp og bosat i Odsherred. Foto: Peter Hove Olesen

Stig Elling: - Hun begår en fejl

Den tidligere rejsekonge Stig Elling, der i 2012 blev gift med Steen Andersen som et af de første homoseksuelle par, der blev viet i en dansk kirke, er af samme opfattelse som Bondam.

- Jeg synes ikke, det er rigtigt. Det burde hun ikke have taget på sig. Også set i lyset af alt det, der er sket dernede, hvor migranter er blevet misbrugt både lønmæssigt og indkvarteringsmæssigt.

- Der kommer jo heller ikke nogle officielle personer fra Danmark derned. Jeg skal ikke gøre mig til dommer, men jeg ville aldrig have gjort det, og jeg synes, hun begår en fejl ved at blåstemple regimet, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Det, at man ikke må være homoseksuel, er i sig selv forkasteligt. Vi lever altså i 2022. Det er et land, man ganske simpelt skal holde sig fra.

Ida Søjborg, som er kendt fra realityverdenen og kæreste med norske Kirstin, tager heller ikke imod Nadims ambassadørskab med åbne arme.

- Det havde jeg ikke selv valgt at gøre, uanset om jeg var homoseksuel eller ej. Det er dårlig stil, og hun har måske ikke lige tænkt over, hvem der følger hende og ser op til hende. Man kunne også gå ind og stille spørgsmålet, om hun selv er imod homoseksualitet. Det kunne man godt tænke, siger Ida Søjborg og fortsætter:

- I mine øjne er hun et menneske, jeg får mindre til fælles med. Jeg får en distance til hende, og det vil jeg generelt også gøre, hvis folk ikke kunne håndtere, at jeg er til piger. Det er ikke super kvindeligt.

Ida Søjborg mener ikke, Nadia Nadim kan have tænkt sig særlig grundigt om. Foto: Anthon Unger
Ida Søjborg mener ikke, Nadia Nadim kan have tænkt sig særlig grundigt om. Foto: Anthon Unger
 

Jim Lyngvild: Ytringsfrihed er for alle

Kunstner og debattør, Jim Lyngvild, er af en noget andet holdning.

Han mener, at der kan komme noget godt ud af Nadia Nadims ambassadørskab, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Forståelse skabes ofte, når vi indgår i partnerskaber, der ikke på forhånd giver mening. Når vi begynder at danse med de mennesker, vi har mindst til fælles med, så er det, at både vi og de rykker sig. Så måske kan der faktisk komme noget godt ud af det - måske får de (Qatar, red.) noget forståelse for, at man også kan leve på en anden måde, siger han og fortsætter:

- Personligt er jeg hverken for eller imod. Nadia Nadim er et voksent og forstandigt menneske, som har truffet et valg, og det må jeg have respekt for. Vi lever i et land med ytringsfrihed, og hvor folk faktisk gerne må træffe nogle beslutninger, som jeg ikke selv havde truffet. Ytringsfrihed gælder jo også for de mennesker, vi ikke er enige med.

Tv-lægen Charlotte Bøving er til gengæld fuld af forhåbningner.

- Jeg fordømmer al kvindeundertrykkelse, og alt hvor der ikke er lighed, og det kan både være i forhold til menneskerettigheder, køn, seksualitet og sundhed. Men når der er lande, som har undertrykkelse, så tror jeg på, at oplysning er det, der hjælper. Jeg vil faktisk være stor tilhænger af, at Nadia Nadim er blevet ambassadør, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- For mig helt personligt kan jeg kun hilse det velkommen, at man sender ambassadører i en retning, hvor det er oplysning, der mangler. Om det kan flytte noget, kan jeg tvivle på, men jeg kan kun håbe på det.

Charlotte Bøving håber, at Nadims ambassadørskab ved VM kan rykke på Qatars syn på homoseksualitet og menneskerettigheder. Foto: Anita Graversen
Charlotte Bøving håber, at Nadims ambassadørskab ved VM kan rykke på Qatars syn på homoseksualitet og menneskerettigheder. Foto: Anita Graversen
 

Gustav Salinas: - Det må hun selv om

Også tidligere realitydeltager og personlig træner Gustav Salinas mener, at man bør respektere Nadims ret til selvbestemmelse.

- Bare fordi en person er kendt, betyder det ikke, at hun repræsenterer hele Danmark. Personen repræsenterer kun sig selv, og så må hun have de holdninger, hun har og stå inde for det, siger han og uddyber:

- Folk må gøre, hvad de vil, og hvad de selv synes er moralsk korrekt. Hvis Nadia Nadim føler, at det er det korrekte for hende, så skal hun gøre det. Jeg skal i hvert fald ikke være dommer og sige, hvad der er forkert og ikke forkert. Jeg havde måske nok tænkt mig lidt om, før jeg gjorde det og støttede op om sådan noget, men hun har vel sine grunde. Det handler om, at man passer sin egen biks.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+