Hvad stemmer de kendte og hvorfor?
Nogle kendte holder kortene tæt ind til kroppen og afslører ikke deres politiske ståsted, mens andre er helt åbne omkring deres politiske præferencer og hellere end gerne deler ud af deres holdninger og synspunkter og forsøger at hive fans med over i den røde eller blå jolle.
Den 56-årige Bjarne Henriksen indrømmer blankt, at han ikke har meget til overs for blå blok:
- Liberal Alliance og hvad ved jeg, og De Konservative, der ikke ved, hvem de er. Og jeg har heller ikke fidus til ham Lars Løkke.
Men hvem vil du stemme på?
- Jeg sætter helt klart min stemme på Socialdemokratiet.
Derfor stemmer Blærerøven på...
Og hvorfor vil du lige præcis stemme på Socialdemokratiet?
- Fordi de fører den politik, som jeg er mest tryg ved. Og jeg ville overhovedet ikke føle mig tryg, hvis Lars Løkke og hans svende kom til magten, siger Bjarne Henriksen og tilføjer:
- Socialdemokratiet har gennem de sidste fire år fået gevaldige tæsk for stort set alt, hvad de har gjort. Men de har alligevel formået at holde hovedet koldt og bringe Danmark ud af den internationale finanskrise på bedst mulige måde. Jeg kan egentlig ikke se noget alternativ til Socialdemokratiet.
- Jeg er også meget positivt overrasket over, at det går så godt for den røde blok under valget ind til videre. Det ville være et skræk-scenarium at få blå blok tilbage til magten. Hver eneste gang blå blok har siddet ved magten, er det endt i krise. Schlüter sagde f.eks.: Det går ufatteligt godt, og så gik det ad helvede til.
Har du besluttet, om det er en bestemt kandidat, der får din stemme eller partiet?
- Det bliver selve partiet.
Derfor stemmer Reality-baben på...