Kim Larsen er indlagt

Den folkekære musiker er blevet indlagt på et hospital i Odense

Kim Larsen er indlagt. Foto: Per Lange
Kim Larsen er indlagt. Foto: Per Lange

Heather North er død

Den 72-årige spillemand Kim Larsen er indlagt på et hospital i Odense. Det oplyser Kim Larsen og Kjukken på deres Facebookside.

Ifølge gruppen selv er Kim Larsen indlagt, efter der opstod komplikationer med en ny medicin.

De forventer, at han snart er på benene igen.

Mange ønsker god bedring
I kommentarfeltet på sin Facebook-side, der følges af 70.000 personer, vælter det allerede ind med forhåbninger om en hurtig bedring af den populære musiker.

- Rigtig god bedring, Kim - og glædelig jul, skriver en til opslaget.

- God bedring til Danmarks bedste troubabour, skriver en anden.

Kim Larsen og Kjukken oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer til Kim Larsens tilstand.

Den kendte Gasolin-musiker har sin næste planlagte koncert den 11. januar i Amager Bio. Der er endnu ikke nogle meldinger, om den er aflyst grundet Kim Larsens indlæggelse.

Der er ellers lagt op til et par travle måneder for den glade musikant, der skal spille 21 planlagte koncerter i januar og februar. Alle koncerterne er allerede udsolgt.

Kim Larsen forventes at komme sig hurtigt. Foto: Per Lange
Kim Larsen forventes at komme sig hurtigt. Foto: Per Lange

Det er ikke første gang, den efterhånden gamle hankat døjer med helbredet.

I 2014 måtte han aflyse en planlagt turné i Kina på grund af alvorlige rygproblemer som følge af en diskusprolaps.

Ulla Terkelsen usikker om sin fremtid på TV2