Klar på flere børn

En veloplagt Oliver Bjerrehuus havde taget kæresten med i biffen

Oliver Bjerrehuus og hans kæreste får en fælles hund.
Følg Danske kendte

46-årige Oliver Bjerrehuus har allerede fire børn, men han er klar på flere med sin 25 år yngre kæreste, Sofie Amalie Elkjær.

Det fortalte han den fremmødte presse på den blå løber til filmen 'Eternals' i Cinemaxx, København.

Her kunne parret fortælle, at de skal have en hundehvalp - af den allergivenlige race labradoodle - om to uger, men i fremtiden kan det meget vel blive til mere end det.

- Jeg er jo så gammel, at jeg skal op og tisse fire gange om natten alligevel, fortalte Oliver Bjerrehuus, der i forvejen er far til fire.

Åbner op om forhold til 20-årig: Drømmer om børn og bryllup

Han har derfor ikke det store behov for flere børn, men han er indforstået med, at det kan blive et krav med tiden.

- Jeg tror, at hvis vi er kærester i længere tid, som der ikke er noget, der taler for, at vi ikke skulle være, så kan jeg jo ikke bare holde på hende og gøre hende barnløs, fordi jeg er en gammel idiot, som han formulerede det.

Oliver Bjerrehuus kan blive far til fem - på sigt. Foto: Tariq Mikkel Khan
Oliver Bjerrehuus kan blive far til fem - på sigt. Foto: Tariq Mikkel Khan

Bemærker ikke aldersforskel
Det var i det hele taget et par i hopla, der troppede op og forholdt sig til den store aldersforskel.

- Vi holder os til overfladiske snakke og ser rigtig mange serier, forklarede Oliver Bjerrehuus muntert, da han blev spurgt til, hvordan de fik det til at fungere.

- Det er ikke noget, man lægger mærke til. Det er ligesom i alle andre forhold. Jeg tror mere, det er noget, man tænker udefra, supplerede Sofie Amalie Elkjær.

Her er min nye kæreste

Sofie Amalie Elkjær og Oliver Bjerrehuus i Cinemaxx, København. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sofie Amalie Elkjær og Oliver Bjerrehuus i Cinemaxx, København. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Oliver Bjerrehuus, der var i sit kække humør, gav endnu en vurdering af, hvorfor forholdet går så godt.

- Sofie er meget manipulerende, meget kontrollerende og meget styrende. Det passer mig helt fint, for så kan jeg bare sejle rundt i min egen lille sø, sagde han, inden han trak lidt i land.

- Ej, jeg synes, det går meget godt. Vi har det skønt, sagde han med et smil.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.