Klar til stort skridt med kæresten

Det går rigtig godt mellem værten Christian Degn og kæresten Trine Johst Vammen

Klar til stort skridt med kæresten

Kærligheden er blomstret mellem tv-værten Christian Degn og Trine Johst Vammen.

De to mødte hinanden kort før den danske sommer rigtig gik i gang, og de har ikke været meget fra hinanden siden.

Dog gør afstanden mellem deres bopæle, at Christian måtte undvære Trine, da han mødte op til premieren på 'Dune' i Cinemaxx.

- Jeg savner at Trine bor her i København, men jeg vidste fra starten, at hun boede i Odense, fortæller han til den fremmødte presse.

Vil gerne flytte sammen
Savnet gør da også, at de to allerede har talt om at slå pjalterne sammen.

- Vi vil rigtig gerne flytte sammen, men det er lige med, hvornår det kan lykkes.

Ifølge Christian er Trine da også gået i gang med at tale med sin chef.

- Trine har prikket til chefen, om han kunne finde noget arbejde til hende i København, siger han med et grin.

Han er dog også afklaret med, at der kan gå lidt tid, inden de kan dele adresse.

- Men mere haster det ikke. Jeg er vild med Trine, men vi må se, hvornår det lykkes.

Mødtes gennem Instagram
Christian Degn mødte Trine gennem kollegaen Mette Helena, som han laver programmet 'Nybyggerne' med.

Her havde Mette Helena spurgt sine følgere, om der ikke var en sød kvinde derude, der ville på date med Christian Degn.

Det mente følgeren Sofie, at hendes veninde Trine gerne ville, og det gik jo som bekendt ret godt.

Christian Degn er aktuel med en ny sæson af 'Nybyggerne' samt 'Hvem vil være millionær?' i efteråret.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se video fra den røde løber i forbindelse med gallapremieren på 'Dune' lige her:

Klar til stort skridt med kæresten

Klar til stort skridt med kæresten