Tirsdag morgen sov Klaus Pagh stille ind 85 år gammel.
Lørdag eftermiddag blev han bisat i Frederiksberg Kirke i en kiste, som var svøbt i et dannebrogsflag. Kirken ligger lige over for det tidligere ABC Teatret, hvor Pagh for år tilbage var en succesfuld direktør.
Thorkild Thyrring først nægtet adgang
Til bisættelsen var mange mennesker mødt op for at tage afsked med skuespilleren. Faktisk var så mange mennesker mødt op, at en af gæsterne først blev nægtet adgang på grund af coronarestriktioner.
Den tidligere danske racerkører Thorkild Thyrring, som er Paghs gamle ven, blev i første omgang afvist i døren. Det viste sig dog, at der var tale om en misforståelse, og han fik senere adgang til kirken.
Artiklen fortsætter under billedet...
Familien har ifølge Ekstra Bladets oplysninger prioriteret, at der i kirken skulle være mulighed for sang. Det gjorde, at bisættelsen i dag kun var for særligt inviterede.
Til bisættelsen blev der sunget 'I østen stiger solen op' og 'I Danmark er jeg født'.
Paghs datter efter dødsfald: - Far var afklaret
Omgivet af familie til de sidste
Den danske skuespiller og teatermand døde i sin lejlighed i Hellerup omgivet af sin familie efter at have kæmpet med svær sygdom de seneste år.
Det er især inden for teater og revy, at Klaus Pagh har sat sit aftryk. Men flere vil også huske ham som den forkælede rigmandssøn Holger Schwanenkopf filmen 'Soldaterkammerater' eller fra hans første optræden i 'Ung leg'.
Paghs sidste måneder: Nåede de store fester