Køber villa for 16 millioner kroner

Nikolaj og Anne Lie Kaas har fundet deres nye hjem

Parret har haft den store pengepung fremme for at betale deres nye hjem. Foto: Mogens Flindt
Parret har haft den store pengepung fremme for at betale deres nye hjem. Foto: Mogens Flindt

Mandag kom det frem, at Nikolaj og Anne Lie Kaas havde fået 11.500.000 kroner for deres hjem i Hellerup, som de sidste år havde sat til salg for knap en halv million mere.

De nye ejere af hjemmet har ifølge tingbogen overtaget huset i dag, men kendisparret kommer altså ikke til at stå uden tag over hovedet i en periode.

I stedet er de rykket ind i et nyt hjem i samme postnummer, som de har betalt 16.000.000 kroner for. Det fremgår af tingbogen.

Lie Kaas ramt af underskud

Det 322 kvadratmeter store hjem fra 1934 var oprindeligt sat til salg for 17.995.000 kroner, og Lie Kaas-parret har altså forhandlet en besparelse på små to millioner kroner hjem i forbindelse med købet.

Faktisk er huskøbet og -salget slet ikke en nyhed for parret.

Allerede i juli 2020 indgik de en aftale om at købe det nye hjem, som de ifølge tingbogen overtog 15. januar i år. I slutningen af september sidste år indgik de en aftale om at sælge deres tidligere hjem i Hellerup.

Nikolaj Lie Kaas har et rigt film-cv, der blandt andet tæller 'Blinkende Lygter', 'De Grønne Slagtere', 'Brødre' og Jussi Adler-Olsens filmserie om Afdeling-Q. Senest har man kunnet opleve Lie Kaas i 'Retfærdighedens Ryttere' sammen med blandt andre Mads Mikkelsen, som han meget vel kan komme til at se en del til i fremtiden.

Begik bommert på børnenes skole

I hvert fald ligger Lie Kaas-parret nye hjem små 100 meter væk på samme vej som det hus, der de sidste 12 år har været hjem for Mads Mikkelsen og skuespillerens hustru, Hanne.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra parret i forbindelse med huskøbet, men det har endnu ikke været muligt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------