Inden længe tager sangeren Oh Land og hendes kæreste, musikeren Adi Zukanovic, konsekvensen af, at de for knap et år siden forøgede familien, da de blev forældre til sønnen Ernst.
Ifølge Se og Hør har de to nemlig købt hus sammen i Gentofte, som de overtager 1. juli.
Oplysningen bekræftes desuden af Tinglysningen.
Villaen er på 244 kvadratmeter, så der bliver god plads til familien, der udover Ernst tæller Nanna Øland Fabricius' søn Svend, som hun har med sin eksmand, Eske Kath.
Parret har måttet slippe 13 millioner kroner for herligheden, og en del af millionerne hentes ifølge Se og Hør på salget af Oh Lands lejlighed på Nørrebro, som hun har indkasseret 8,2 millioner kroner for.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Oh Land gennem hendes manager til den glædelige nyhed, men det har i skrivende stund ikke været muligt.
Oh Land er, udover sangkarrieren, kendt som dommer i 'X Factor' og er dermed en del af en formuende klub. Her kan du læse mere om de velpolstrede dommere i det populære underholdningsprogram.
--------- SPLIT ELEMENT ---------