Er du blevet taget for narkokørsel, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.
Den 6. februar blev Oliver Bjerrehuus stoppet af politiet på Nørrebro i København med narko i blodet.
I dag er dommens dag for den tidligere model. Til formiddag skal han i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden kræver, at han ubetinget frakendes retten til at køre bil og idømmes en bøde.
Oliver efter narko-kørsel: En kæmpe brøler
Oprindeligt skulle sagen have været for retten i begyndelsen af november, men Oliver Bjerrehuus valgte at skifte advokat, hvilket udskød sagen i seks uger.
Den 40-årige far til tre har bittert fortrudt, at han ikke lod bilen stå den nat i februar.
Efter Olivers narkokørsel: Seks uger mere på pinebænken
- Jeg var bare et fjols, det var sindssygt dumt af mig, og det var en kæmpe brøler, sagde han til Ekstra Bladet i oktober.
- Jeg kunne sagtens komme med alle mulige søforklaringer på, hvorfor det skete, men jeg lægger mig bare fladt ned. Den slags skal man ikke gøre. Så nu cykler jeg rundt og skammer mig på min Christiania-cykel, forklarede han og tilføjede, at han var klar til at modtage sin dom.
Rekordmange bliver dømt for narkokørsel
- Jeg stoler på det danske retsvæsen, så nu må jeg tage min dom, lød det dengang fra den tidligere model.
Oliver Bjerrehuus har tidligere fortalt om sit forhold til stoffer.
Suzanne om Olivers narko-sag: Den må han selv klare
- Jeg har jo altid været åben om mine stoffer og sagt, hvad jeg har gjort. I Staterne er det meget almindeligt, at modellerne og modeskaberne fyrer den af med stoffer og så går i rehab (behandling) bagefter, sagde han til Ekstra Bladet i 2009.

Er du blevet taget for narkokørsel, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.