Komiker hyldes: 'Børn og voksne må godt være nøgne sammen'

'En far i bad med sin datter er ikke pædofili, det er hygge. I går glip af livet forskrækkede mennesker,' lyder det fra Torben Chris

'Hvis vi ikke kunne tåle at se hinanden nøgne, så ville vi føde/blive født med tøj på', skriver Torben Chris på Facebook (Foto: Torben Chris/Facebook)
'Hvis vi ikke kunne tåle at se hinanden nøgne, så ville vi føde/blive født med tøj på', skriver Torben Chris på Facebook (Foto: Torben Chris/Facebook)

På ganske få timer er et opslag fra komikeren Torben Chris gået amok på Facebook med over 20.000 likes. Her har han postet et billede af sig selv i bad med sin datter med en opsang til danskerne.

'Hør her: Børn og voksne må godt være nøgne sammen. Hvis vi ikke kunne tåle at se hinanden nøgne, så ville vi føde/blive født med tøj på,' lyder det blandt andet i opslaget, som du kan se herunder:

(Artiklen fortsætter under opslaget)

'En far i bad med sin datter er ikke pædofili, det er hygge. I går glip af livet forskrækkede mennesker,' afslutter Torben Chris, der høster masser af hyldester og positive kommentarer.

'HELT enig! Det er netop sundt for børn at se deres forældres kroppe nøgne, så de har noget at forholde sig til når de skal finde ud af, hvem de selv er,' skriver Maria W.

'Har det sådan lidt, at hvis folk tænker det forkert så det dem der har en forkert tankegang!!!!!!!!!,' lyder det fra Signe H.

Kun ganske få er tilsyneladende uenige med komikeren.

'Der må være en grænse et sted... Stakkels barn som bliver udstillet på den måde, uden selv at ha taget valget.. Det er ikke fair!!!! Er glad for du IKKE er min far!!!,' skriver Sofie D.