Komiker var tvangsindlagt til orgasme-show: - Super akavet, men frækt

- Det var svært at finde ord. Men også lidt frækt, lød dommen fra komiker Heino Hansen

Heino Hansen på den røde løber til Comedy Aids 25-års jubilæums show i Royal Arena. Foto: Jonas Olufson
Heino Hansen på den røde løber til Comedy Aids 25-års jubilæums show i Royal Arena. Foto: Jonas Olufson

Nyt i oralsex-sagen: Her er Susan K's reaktion

I november fik en del TV3-seere et temmelig intimt indblik i skuespiller Lai Ydes privatliv, da han i programmet 'Til middag hos' viste sine intetanende gæster, hvordan han gav sin kæreste en såkaldt 'full body orgasm'.

- Full body orgasm handler om energi, og når man starter energi, så kan man ikke rigtig styre det. I stedet for at orgasmen kun ligger her (underlivet red.), så kan man guide den ud i resten af kroppen. Til sidst vil man kunne give en orgasme bare ved at røre forskellige energipunkter, for eksempel tæerne, forklarede han til sine tre gæster Cath Danneskiold-Samsøe, politiker Laura Lindahl og komiker Heino Hansen.

'Fremvisningen' kulminerede i, at hans kæreste, Marieke Kouwenhoven, fik orgasme foran de måbende gæster.

Lai Yde demonstrerede 'full body orgasm' på sin kæreste i 'Til middag hos'. Foto: TV3
Lai Yde demonstrerede 'full body orgasm' på sin kæreste i 'Til middag hos'. Foto: TV3
 

Skal være far igen kun et år efter skilsmisse

Ekstra Bladet fangede Heino Hansen på den røde løber til Comedy Aid, der løb af stablen lørdag aften, og her fortalte han om den noget særprægede underholdning.

- Først og fremmest er det altid spændende at se en kvinde få orgasme. Det er ikke noget, jeg ser så tit, lød det med et glimt i øjet fra den 33-årige komiker, der skulle optræde til velgørenhedsshowet for første gang.

- Men hvis jeg skal være helt seriøs og ærlig, så synes jeg faktisk, at det var super akavet. Og jeg har ellers ikke så meget grænser. Det havde været noget andet, hvis det bare var Lisbeth nede fra swingerklubben, men det var hans (Lai Ydes, red.) kæreste, så det var et meget privat 'moment'. Det var svært at finde ord. Men også lidt frækt, indrømmede han.

Der er ingen tvivl om, at episoden har lagret sig i mange danskeres hukommelse.

- Det er klart dét, flest spørger mig om efter 'Til middag hos'. Hvordan var det at se en kæreste, der kom? Men det lignede også lidt, at hun 'fakede', og det har jeg trods alt lidt forstand på, tilføjede han med pokerfjæs.

Har du fået nogen tips fra Lai Yde?

- Det var bestemt ikke for dummies. Jeg ville ikke selv gå i gang derhjemme. Jeg tror også bare, min kæreste ville spørge: 'Hvad laver du?'.

Ekstra Bladet spurgte herefter komikeren, hvor længe han og kæresten har været sammen.

- Fire år. Så man kunne mene, det var på tide med en orgasme, lød det med vanlig komisk timing fra Heino Hansen.

Kendt dansker giver orgasmer på tv