Annonce:
Annonce:

Kritikken vælter ind over TV 2: - Dybt problematisk!

TV 2 får hård kritik for en dokumentar om komikeren Alex Thelander, der fortæller om en række krænkelser, han har begået mod kvinder

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I slutningen af sidste uge præsenterede TV 2 Play minidokumentaren 'Alex undskylder'.

Her følger man som seer komikeren Alex Thelander, der blandt andet har stået på scenen ved Zulu Comedy Galla som et af de nye håb, og som flere gange har optrådt på Comedy Zoo.

I minidokumentaren fortæller han om, hvordan han, siden han var meget ung, har været pornoafhængig, og hvordan det med tiden førte til, at han krænkede en række kvinder - blandt andet ved at sende uopfordrede dick picks (penisbilleder, red.).

I programmet ser man videre, hvordan Alex Thelander undskylder over for en af de kvinder, han har sendt de uønskede billeder til, og blandt andet taler med en sexolog.

Alex Thelander står frem i en dokumentar på TV 2 Play og fortæller om en række krænkelser af kvinder. Dokumentaren har siden vakt stor opsigt og kritik. Foto: Simon Fals
Alex Thelander står frem i en dokumentar på TV 2 Play og fortæller om en række krænkelser af kvinder. Dokumentaren har siden vakt stor opsigt og kritik. Foto: Simon Fals

Flyder med vrede kommentarer
Programmet er dog langtfra faldet i god jord hos alle. På de sociale medier er TV 2 efterfølgende havnet i en regulær shitstorm.

Annonce:

Her langer en lang række danskere nemlig ud efter TV 2 og kritiserer, at de har givet taletid til en krænker, mens flere af dem påpeger, at Thelander uberettiget kommer til at fremstå som et offer.

En af dem, der er gået til tasterne i den forbindelse, er komiker Sanne Søndergaard. Hun har selv tidligere fortalt åbent om, at hun forlod standup-branchen, fordi hun oplevede krænkelser i comedy-miljøet.

Sanne Søndergaard er en af de mange kvinder, der retter kritik mod dokumentaren. Pr-foto
Sanne Søndergaard er en af de mange kvinder, der retter kritik mod dokumentaren. Pr-foto
 

Hun ønsker på nuværende tidspunkt ikke at stille op til interview med Ekstra Bladet, men henviser i stedet til sine opslag på Facebook og Instagram.

'(...) Jeg bliver sgu vred over, at krænkere i den grad får lov at turnere medier rundt og fremstille sig selv som ofre,' skriver hun blandt andet.

Under hendes opslag vælter det ind med vrede kommentarer fra andre, der deler hendes perspektiv.

Dokumentaren om Alex Thelander har skabt stor debat. Foto: TV 2
Dokumentaren om Alex Thelander har skabt stor debat. Foto: TV 2
 

'Jeg kunne virkelig også godt tænke mig at vide, hvordan TV 2 forsvarer det her program? Så dybt problematisk på SÅ mange punkter,' lyder det fra en anden, mens en tredje fortsætter:

Annonce:

'Ej, men hvor er det her langt ude gjort af jer TV 2. Tænk, at I lader krænkeren styre narrativet, minimerer hans grænseoverskridende handlinger og får det til at handle om ham og hans følelser'.

Flere fejl
Ekstra Bladet har været i kontakt med Marie-Louise von Holstein, der er chefredaktør for TV 2 Echo og Play Nyhederne.

Hun erkender, at de har begået flere fejl i forbindelse med produktionen af dokumentaren.

- I løbet af optagelserne er Thelander blevet foreholdt en masse kritiske spørgsmål. Det er klippet ud af det endelige program, og det er et formgreb, vi har valgt. Men kritikken ville have været tydeligere, hvis vi havde taget de kritiske spørgsmål med, lyder det fra Marie-Louise von Holstein.

- Fortryder I, at I ikke gjorde det?

- Jeg synes i hvert fald, det ville have klædt programmet, hvis de kritiske spørgsmål var kommet med, siger hun.

Thelander forstår kritikken

Ekstra Bladet har været i kontakt med Alex Thelander.

Han understreger, at han godt forstår kritikken, der i øjeblikket er rettet imod ham.

- Det her er kun mit indblik. Jeg er ikke terapeut eller psykolog. Det eneste, jeg kan gøre i debatten, er at fortælle, hvad der foregik i mit hovedet og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg har gjort, siger han og fortsætter:

- Der er måske kvinder, der kan bruge det til at forstå mig eller mænd, der kan indse, at de selv er langt ude. Jeg kan ikke tage tingene tilbage, jeg har gjort. Men jeg forstår godt, hvis nogle tænker, at jeg fremstår som offer eller slipper for let.

- Hvis nogle tænker, at det skulle være sjovt at stå frem med navn og alt, så må jeg sige, at det er det bestemt ikke. Jeg ville ønske, intet af det var sket.

- Så du kan godt forstå, at folk synes, du fremstilles i en offerrolle? Det er vel ikke dig, det er synd for?

- Ja, jeg kan godt forstå det. Der er sikkert nogle, der tror, jeg siger undskyld for min egen skyld. Men det skal overhovedet ikke være synd for mig.

- Jeg synes ikke selv, at det er synd for mig. Så det håber jeg heller ikke, at andre synes.

Thelander understreger, at han mener, det er vigtigt, at der er en som ham, der har krænket kvinder, der tør at stå frem og sige det højt.

- Det var på ingen måde en behagelig oplevelse at stå frem. Men jeg følte, at det skulle være nu. Det er ingen andre, der gør det. Jeg føler, at jeg har et ansvar for at stå frem og måske hjælpe andre, og give den viden videre, jeg har.

- Du tænkte ikke over, at det kunne give negative konsekvenser for de piger, der modtager et uopfordret dick pick?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg tænker ikke i momentet, slet ikke. Det er også det, der er så skræmmende. Det er ventilen i hjernen, der tager over, hvor jeg kun tænker på sex og porno. Det er skræmmende, at man kan tilsidesætte alle andre.

- Det er ikke min egen interesse at gøre andre mennesker fortræd. Jeg gør jo noget i momentet, der er ren seksuel nydelse eller for spændingen. Men det kan jo skade nogle på den anden side. Det ved jeg nu.

- Tanken om, at andre mennesker synes det kan være ubehageligt at få tilsendt et billede af en nøgen mand strejfede dig slet ikke?

- Nej, slet ikke. Det er svært at beskrive. Der er et fuldstændigt tunnelsyn, hvor alt logik er til sidesat, fordi det kun handler om at få den rus. Når rusen tager af og man har fået udløsning, så kommer jeg tilbage på mig selv og er helt forfærdet.

- Er det ikke en nem undskyldning at give pornoen skylden for dine krænkelser?

- Jo, det kan man sige, og jeg forstår godt, hvis folk tænker sådan. Men i mit tilfælde har det hængt sammen.

- Men kritikken går jo især på, at Thelander kommer til at fremstå som offer. Kan I ikke se, at det er problematisk? Der er jo mange derude, der er blevet krænket af ham.

Annonce:

- Jeg synes ikke, han fremstiller sig selv som offer. Han har en lortesag, og det er han også godt klar over, og det prøver han ikke at lægge skjul på. Derudover har vi jo også en sexolog med, som jo direkte siger til ham, at det, han har gjort, er ulovligt, og at han har begået overgreb, og samtidig har vi en af de kvinder, han har krænket med, siger hun og fortsætter:

- Men det er rigtigt, at det ville have pyntet, hvis vi havde haft nogle flere kritiske spørgsmål med.

Del af et større tema

Marie Louise von Holstein fortæller, at 'Alex undskylder' er tænkt som en del af en større serie om chikane på TV2 Play.

- For os er dokumentaren en del af et dæk på TV2 Play, hvor vi har sat fokus på, hvordan man kan blive udnyttet online. I den lancering har vi gerne villet se det fra krænkerens side også, og det er altid kontroversielt, siger hun og fortsætter:

- Men vi har gerne villet undersøge, hvem de mænd egentlig er. Hvad er det, der gør, at de krænker kvinder? Hele programmets præmis er, at Thelander har et misbrug, og at han har krænket en række kvinder, og at han vil sige undskyld. Det synes jeg er en interessant tema i en tid, hvor de her dick picks desværre florerer mange steder.

- Har I kommunikeret det godt nok ud, at det skal ses som en del af et tema?

- En del af lanceringen er også en række andre historier om, hvordan man kan blive udnyttet online, hvor det primært er kvinder og børn, der fortæller, og derfor ville vi også gerne have den anden side af sagen med, siger hun og fortsætter:

- Men det er et selvstændigt program, og det skal kunne ses alene, og det står jeg selvfølgelig for mål for.

- Og du kan garantere mig, at der er blevet stillet kritiske spørgsmål?

- Ja.

- Hvilke?

- Eksempelvis spørgsmål som: 'Hvordan kan du tillade dig at lade din afhængighed ud over andre? Er det ikke lidt letkøbt bare at sige, at det er pornoens skyld?' lyder det.

- Så du synes ikke, han slipper for let?

- Det synes jeg ikke, han gør. Det ville have klædt det med nogle kritiske spørgsmål, man hørte. Men han står ved, hvad han har gjort, og han er flov over det og ved, at det er ulovligt. Det ændrer ikke på, at det er en vigtig journalistisk fortælling.

Ville have gjort flere ting anderledes

- Set i bakspejlet, er der så noget, I ville have gjort anderledes?

- Jeg tror, at jeg ville have valgt en anden form. Vi skulle have haft en journalistisk form, der var anderledes, end den er nu, og en spørger, der stillede kritiske spørgsmål, lyder det fra TV2-chefredaktøren.

- Hvad med flere kvinder, der står frem? Thelanders historie kan jo for nogle virke til at stå meget alene?

- Vi har været i kontakt med andre kvinder, der ikke har ønsket at stå frem. Vi valgte at have en med, der ville stå frem, hvor han kunne sige undskyld, lyder det fra von Holstein, der fortsætter:

- Så kan man altid spørge sig selv, om der var flere, der skulle have stillet sig frem? Det kan man jo altid godt ønske. Men uanset hvad, synes jeg, at præmissen holder.

- Har I overvejet at fjerne programmet i kølvandet på kritikken?

- Nej, der er vi ikke. Vi synes stadig, det er en vigtig journalistisk historie.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: