Kvindeforkæmper i høje hæle

Ny bog om årtiernes enere: Suzanne Brøgger var en af 70’ernes originaler, og det brød kvindebevægelsen sig ikke om

Suzanne Brøgger var ikke rødstrømpernes livret. Foto: Joachim Adrian
Suzanne Brøgger var ikke rødstrømpernes livret. Foto: Joachim Adrian
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I offentligheden siden 70’erne har forfatteren Suzanne Brøgger været forbundet med kampen for kvinders frigørelsen fra et mandsdomineret samfund.

Men hun førte kampen på sin egen måde, og den faldt slet ikke i rødstrømpernes smag, fortæller den nu 71-årige forfatter i en ny bog, der udkommer tirsdag, ’Årtiers Originaler’, skrevet af Anders Højberg Kamp.

I bogen har Kamp udvalgt seks kendte danskere, der prægede hver deres årti fra 50’erne til 00’erne – og for Suzanne Brøggers vedkommende drejer det sig om 70’erne.

Et årti, hvor hippie-bevægelsen stadig levede, hvor Istedgade var et internationalt sex-mekka, og hvor feminismen blev vakt med ø-lejre, kvinde-kollektiver og kvinde-festivaler, hvor mænd var forbudt adgang.

Ligeløn var det store politiske slagsmål, og kvinder protesterede mod at blive opfattet som sex-objekter ved at iklæde sig mande-tøj og i øvrigt give han-kønnet med spanskrøret, når det blev for mandschauvinistisk.

Suzanne Brøgger spillede harems-dame på Christiania i 70'erne. Polfoto
Suzanne Brøgger spillede harems-dame på Christiania i 70'erne. Polfoto
 

Opgør med ægteskabet
Suzanne Brøgger brød sig ikke om det. Hvis kvinderne afsexede sig selv, ikke måtte gå med make up, ikke måtte være et attraktivt sex-objekt i høje hæle, ville mændene først have vundet, hedder det i bogen.

’Det er jo paradoksalt, at historiens gang er sådan, at fordi jeg stadig lever, kommer jeg til at stå for 70’erne. Men jeg har ikke været i Thy, jeg har ikke været på Femø-lejren, jeg har aldrig boet på Christiania, jeg har aldrig været i kvindebevægelsen, jeg har aldrig været rødstrømpe. Jeg interesserede mig ikke for politik, siger Brøgger.

Hendes debut-bog hed ’Fri os for Kærligheden’, der handlede om ægteskabet som en forældet institution, som havde mere med økonomi end kærlighed at gøre.

Bogen stemplede hende som en kvinde, der var ude på at aflive ægteskabet som institution og i stedet foretrak livet som fri fugl med masser af mænd at hygge sig med.

Det havde hun også.

’... men kun i den udstrækning, at det var noget, jeg ville. Men i medierne opstod der en medie-person, der blev tillagt alle mulige fantasier, og det, må jeg sige, har haft store konsekvenser.’

Forside på Ekstra Bladet.
Forside på Ekstra Bladet.
 

Ekstra Bladets rolle
I Suzanne Brøggers øjne var Ekstra Bladet med til at udbrede den opfattelse, da avisen lancerede en artikel med overskriften ’Jeg blev voldtaget af russiske betjente’ og illustrerede den med to nøgen-billeder af Suzanne Brøgger, der lå i græsset og masturberede.

Billederne var nappet fra et hollandsk undergrunds-magasin, som hun frivilligt havde stillet op til - men én ting var at gøre det for et hollandsk medie, noget andet at få det udbasuneret i hjemlandet.

’Tit, når man er i et andet land, føler man sig mere fri, men det betyder ikke, at man har lyst til at komme i Ekstra Bladet. Jeg følte, at det, Ekstra Bladet gjorde dengang, var en værre voldtægt end det i Centralasien med politibetjentene. For det i Centralasien var, hvad det var, en kulturs nøds-situation, hvor kvinder altid er blevet behandlet derefter, men sådan noget som Ekstra Bladet er jo bare en overskudsforretning.

Ligesom internettet
Suzanne Brøgger sammenligner situationen med den nutidige, hvor unge kvinder pludselig oplever, at nøgen-billeder, de måske har sendt til en kæreste, kan findes på internettet via tusindvis af delinger.

’Det, at man bliver nægtet selvbestemmelse, er åbenbart kommet for at blive. På nogle punkter må den samme generation tage den samme kamp om igen, for der er intet, der har flyttet sig.’

'Årtiernes Originaler’ af Anders Højberg Kamp. Udkommer 30. august. 150 sider. 249 kr. (Byens Forlag)

Marcel de Sade suveræn vinder. Foto: Nicolai Svane
Marcel de Sade suveræn vinder. Foto: Nicolai Svane
 

Marquis'en vandt

Læserne af ekstrabladet.dk har stemt om, hvem af personerne fra bogen ’Årtiers Originaler’, der er den største ener – og her vandt levemanden med den falske marquis-titel, Marcel de Sade, stort.

Her er resultatet fra afstemningen, som 2154 deltog i.

59 procent – Marcel de Sade, svindlede sig ind i avis-spalterne i 50’erne.

Stepeulven Stig Møller. Foto: Anthon Unger
Stepeulven Stig Møller. Foto: Anthon Unger
 

13 procent – Stig Møller, musiker i 60’er-hippiebandet Steppeulvene.

Klaus Riskær Petersen. Foto: Linda Johansen
Klaus Riskær Petersen. Foto: Linda Johansen
 

10 procent – Klaus Riskær Pedersen, finansmand, der bragede igennem i 80’erne.

Suzanne Br'gger gemmer på en indre Karen Blixen. Foto: Camilla Bloch
Suzanne Br'gger gemmer på en indre Karen Blixen. Foto: Camilla Bloch
 

7 procent – Suzanne Brøgger, forfatteren med den kølige elegance

Joan Ørting. Foto: All Over
Joan Ørting. Foto: All Over
 

6 procent – Joan Ørting, sexologen oplærte danskerne i 00’erne.

Søren Fauli. Foto: Jens Dresling
Søren Fauli. Foto: Jens Dresling
 

5 procent – Søren Fauli, gjorde tv-filmen 'De Skrigende Halse' til kult i 90’erne

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+