L.O.C. tror ikke på kærligheden

I podcasten 'Rejsen' fra Heartbeats fortæller rapperen om sine tanker om sin søn og kærligheden

Kærligheden er der ikke, når rapperen møder en kvinde, han er interesseret i. Foto: Heidi Skibsted
Kærligheden er der ikke, når rapperen møder en kvinde, han er interesseret i. Foto: Heidi Skibsted

Det er ellers ikke ofte, at rapperen L.O.C åbner op for de store følelser i interviews, men i podcasten 'Rejsen' fra Heartbeats fortæller han om både kærligheden og den søn, som han deler med eksen Christiane Schaumburg-Müller.

Her kommer den kendte musiker blandt andet ind på, at han ikke rigtig tror på kærligheden.

- Jeg kan godt møde en og synes, at hun er det lækreste og det smukkeste, det mest hengivne og mest omsorgsfulde. Det helt rigtige for mig, og det kan kilde helt i maven, når jeg tænker på, at vi skal ses. Men det er ikke kærlighed, lyder det.

Tror ikke på monogami
Han forklarer, at han ikke tror på kærligheden som enestående, og at det kan skyldes, at han fik en psykose som 16-årig, der gjorde ham paranoid omkring relationen blandt mennsker.

I podcasten bliver han også spurgt til, om han tror på monogami i et forhold.

- Jeg tror ikke på monogami i et samfund, hvor folk ikke er tvunget til at blive sammen, fortæller han.

Han mener dog, at hvis man er i et forhold, hvor parterne komplimenterer hinandens seksualitet, vil det ikke være nødvendigt at være sammen med andre.

Nedtur for L.O.C.: Utilfreds

Kærligheden til sig selv
L.O.C, med det borgerlige navn Liam O'Connor, fortæller også om kærligheden om sin søn, der faktisk er en kærlighed til ham selv.

- Meningen med livet er, at du skal videreføre din slægt. Det er det eneste sted, hvor folk taler om ubetinget kærlighed. Det sjove er, at det tror jeg ikke på, fordi han er en videreførelse af mig. Han er mig. Så når jeg elsker ham, elsker jeg mig selv.

Han forklarer, at han med vilje ikke deler noget af sønnen, da han mener, det drengens egen opgave at fortælle sin historie, hvis han har lyst til det.

Enormt millionbeløb: Christiane køber villa med kæresten