Lagt for had: - Jeg beklager meget

Linda P er kommet i modvind, efter hun har delt et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun lavede en joke om kinesere

Linda P. har slettet sit opslag, efter der var flere, der forholdt sig kritisk til det. Foto: Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Linda P. har slettet sit opslag, efter der var flere, der forholdt sig kritisk til det. Foto: Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Søndag lagde komikeren Linda P et opslag ud på Instagram, hvor hun fortalte, at hun keder sig i disse tider, hvor Danmark er lukket ned på grund af udbredelsen af coronavirus, og hvor vi alle opfordres til at opholde os inden døre og være sammen hver for sig.

Opslaget blev efterfulgt af et hashtag, som hurtigt fik flere af Linda P's følgere op i det røde felt.

Her skrev den 35-årige komiker nemlig, at hun havde lyst til at tæve en kineser - ifølge hende ment i sjov.

Men det er langt fra alle Linda P's følgere, der har taget godt imod den joke, og det fik hurtigt Linda P til at slette opslaget igen.

John Callahan blev 66 år. Foto: T. Conrad/Ritzau Scanpix Intl. kendte Skuespiller død - blev 66 år

Herefter har hun delt en video på sin Instagram-profil, hvor hun beklager opslaget.

- Jeg håber, I holder skruen i vandet derude. Jeg har næsten lige lavet et opslag om, hvor kedeligt jeg synes, det var, og at jeg sad og så Lykkehjulet, hvor jeg så - tosse mig - kommer til at skrive #jeg har lyst til at tæve en kineser, siger hun og tilføjer:

- Og det er jo selvfølgelig ikke særlig smart, for der er en masse i dagens Danmark, der bestemmer, hvornår man er racist, fordi det står i en eller anden bog. Og derfor er jeg nødt til at forklare, at jeg har slettet opslaget, fordi jeg har simpelthen vaskeægte ikke lyst til at tæve nogen til dem, der skulle være i tvivl om det.

Calle har det fint med, at Sidsel valgte ham fra. Foto: Anders Brohus/TV2 Danske kendte Afvist i TV2-program: - Det var helt ok

I videoen forklarer Linda P videre, at hun i kølvandet på opslaget blev kontaktet af flere asiatere, som skrev, at de lige nu er særlig udsatte på gaderne på grund af coronavirus, som har sin oprindelse i Kina, og at de derfor ikke synes, at hendes opslag var på sin plads.

- Jeg har stor kærlighed til alle, men som der rent faktisk var en række asiatere, der skrev, så afføder det en masse ting for folk, som faktisk er udsatte på gaden lige nu på grund af alt det her. Og det er selvfølgelig noget værre lort. Derfor er opslaget slettet, og jeg beklager meget til alle dem, der tror, at jeg har andet end love til everybody, siger hun i videoen.

Linda P blev for nylig mor for første gang. Foto: Mogens Flindt
Linda P blev for nylig mor for første gang. Foto: Mogens Flindt

God pointe
I en mail til Ekstra Bladet uddyber Linda P, hvorfor hun valgte at fjerne opslaget.

'Jeg lavede et dumt opslag, hvor jeg så Lykkehjulet, stirrede ud i luften og sagde ‘NU er lavmålet nået’. Med et hashtag, der sagde: ‘jeg tæver en kineser’. Hvilket selvfølgelig er ufattelig dumt. I særdeleshed i disse krænkelsestider', skriver hun og tilføjer:

'De unge mennesker, der har lært i en bog, hvornår de skal blive forargede på andres vegne, giver jeg ikke en skid for. Jeg tænker, de har haft mere travlt med at nå at screenshotte opslaget og sende det til EB, end de rent faktisk tænker over, om jeg reelt er en ond racist, hvilket naturligvis ikke er tilfældet', siger hun videre.

Ifølge Linda P ramte opslaget dog en række mennesker, der står i en sårbar situation, og det er hun ked af.

Vibeke Windeløv er ved godt mod til trods for, at hun er blevet konstateret smittet med coronavirus. Foto: Linda Johansen Danske kendte Dansk filmproducent ramt af coronavirus

'MEN der var nogle mennesker, som blev rigtig kede af det, da de mente, opslaget kunne afføde mere vrede for dem, der lige nu bliver udsat for hatecrime i gader og stræder. Og det er SÅ rigtigt, og det kan jeg sagtens se', siger hun og fortsætter:

'Og jeg er frygtelig ked af, hvis jeg har smidt mere brænde på bålet og er stadig i gang med at skrive med alle de mennesker, der har følt sig stødt over mit opslag, som blev slettet fem minutter efter', siger hun videre.

Linda P understreger samtidig, at det aldrig var hendes intention at gøre noget større drama ud af opslaget.

'Jeg ved godt, folk keder sig, men jeg kan ikke se nogen grund til at køre dette her op, når jeg ikke har andet end kærlighed til overs for alle. Selvfølgelig ønsker jeg hverken at opfordre til vold eller selv ende i slåskamp - Er du sindssyg, jeg ville få tæv', skriver hun videre i mailen.