Lagt for had: 'Skam dig!'

Mads 'Blærerøven' Christensen er havnet i modvind, efter han har delt et opslag om coronavaccinen

'Blærerøven' er havnet i modvind efter en uheldig sammenligning. Foto: Jan Sommer
'Blærerøven' er havnet i modvind efter en uheldig sammenligning. Foto: Jan Sommer
Følg Danske kendte

Mads Christensen, der også er kendt under sit alias 'Blærerøven', er kommet i heftig modvind på de sociale medier.

Det sker, efter han har delt et opslag om coronavaccinen på sin Instagram-profil.

'Nu tager jeg MEGET mod min egen fri vilje mit andet stik. Jeg var langt mere tryg og tilfreds med min naturlige corona-survivor immunitet, men den var pludselig ikke coronapas-værdig længere,' skriver 'Blærerøven', der selv blev smittet med corona sidste år, og fortsætter:

'Efter første stik lå jeg vandret i tre dage, hundesyg, høj feber og tisse i en colaflaske. For mig var vaccinebivirkningerne MARKANT værre end den faktiske sygdom! andet stik coming-up ... måske er det her mine 'famous last words'?' skriver han i opslaget.

Der er dog en særlig formulering, der har fået folk op af stolene.

'Og uden pas er man som et b-menneske med en gul stjerne på frakken,' skriver han med henvisning til jøderne under Anden Verdenskrig.

Det er dette opslag, der får vrede folk til tasterne.
Det er dette opslag, der får vrede folk til tasterne.
fra

'Skam dig'
Sammenligningen mellem coronavaccinen og jøderne har bragt Mads Christensen ind i en regulær shitstorm.

I opslaget på Instagram vælter det ind med vrede beskeder fra forargede følgere.

'Jaaaa, den overhængende fare for at blive kylet i et gaskammer er 1:1 sammenligneligt med ikke at kunne gå på restaurant. Klart!,' skriver en, mens en anden fortsætter:

'Du sammenligner simpelthen en vaccine med holocaust?? Håber du får åbnet øjnene og kan se det fuldstændige vanvittige i det,' skriver en anden, mens en tredje fortsætter:

'Hvad pokker bilder du dig ind at sammenligne et frivilligt vaccinationsprogram med udryddelse af mange millioner mennesker. Skam dig!'

Flere kendte kritiserer

Også flere kendte danskere har været ved tasterne på Mads Christensens opslag.

'Privilegieblind,' skriver danser og tv-vært Cecilie Lassen.

'Det er cirka det dummeste opslag, jeg endnu har set på Insta. Du er bedre end det her. Stram op!' skriver folketingspolitikeren Kristian Jensen.

'Din deroute har ramt bunden. Tag dig sammen, menneske,' lyder det fra sanger Bryan Rice.

Ikke meningen
Mads Christensen fortæller til Ekstra Bladet, at hans hensigt med opslaget ikke har været at sammenligne med holocaust.

- Det har ikke været mit ønske eller min mening at sammenligne de to ting. Hvis man kender sin historie, ved man jo også, at man begyndte at sætte mærker på jødernes tøj, mange år før man begyndte at udrydde dem, og at man gjorde det for at vise, at de var lavest i hierarkiet, siger han og fortsætter:

- Jeg bruger den sammenligning, fordi jeg gerne vil illustrere, at jeg føler mig udskammet og som et b-menneske, lidt ligesom hvis man fik sat et mærke på sit tøj dengang. Men den gule stjerne har i min optik ikke noget med udryddelse at gøre, og det har ikke været min hensigt at sammenligne de to ting.

Beklager
- Men kan du ikke forstå, at der er nogen, der synes, det er upassende, og at folks tanker ledes hen på holocaust?

- Jeg kan godt forstå det, men når det så er sagt, så kan jeg ikke gøre alle tilfredse. Jeg må indrømme, at jeg ikke går meget op i Instagram, og derfor tænker jeg heller ikke videre over, hvad jeg skriver. Det havde jeg nok gjort, hvis det var en klumme til Berlingske. Så havde jeg nok læst det lidt mere grundigt igennem, end jeg har gjort her, siger han og tilføjer:

- Men når det er sagt, er jeg ked af, hvis jeg har fornærmet nogen med jødisk ophav. Det har aldrig været min hensigt at gøre nogen kede af det eller krænke nogen, og det vil jeg gerne beklage, hvis der er nogen, der er blevet, siger han.

'Føler mig tvunget'

- Men er det ikke en unødvendig sammenligning for at komme frem med din pointe?

- Min hensigt var at lave en analogi, hvor jeg illustrerer, at jeg føler mig som et b-menneske, der bliver hængt ud som andenrangs, fordi jeg ikke har lyst til at tage vaccinen. For jeg oplever, at det bliver sværere at begå sig i samfundet, og at man bliver set ned på, hvis man ikke har det her coronapas og har fået vacciner. Jeg føler mig tvunget til at tage vaccinerne, men det er ikke med min gode vilje, for jeg bliver så syg af vaccinerne, og det gør mig ærligt talt pissebange, når jeg får det så dårligt, lyder det fra Mads Christensen.

- Men det argument holder vel ikke. Det er vel forståeligt, at folk kobler de to ting sammen?

- Igen vil jeg sige, at jeg er ked af, hvis jeg har krænket nogen. Det var ikke min hensigt. Jeg må samtidig sige, at hvis man mener, at mærkerne er det samme som holocaust, så synes jeg, man skal åbne sin historiebog en ekstra gang. I min optik er det to forskellige ting. Jeg taler jo ikke om udryddelsen, men om de fysiske mærker, man fik på tøjet for at vise, at man var andenrangs. Jeg føler, at man på samme måde bliver set ned på, hvis man ikke vil have vaccinen, og det er det, jeg forsøger at sige.

- Jeg har som sagt ikke et ønske om at udskamme nogen eller krænke nogen, så hvis det er tilfældet beklager jeg.

Efter Ekstra Bladets artikel har Mads Christensen udgivet en video på sin Instagram-profil, hvor han undskylder:

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.