Lagt ned af corona efter café-besøg

Entertaineren og hans kone spiste frokost med seks venner. Efterfølgende er fem af de otte i selskabet testet positive for corona

Jacob Haugaard og hans kone, Ilse, er krøbet under dynen sammen, efter at være blevet smittet med corona. Foto: Privat
Jacob Haugaard og hans kone, Ilse, er krøbet under dynen sammen, efter at være blevet smittet med corona. Foto: Privat
Følg Danske kendte

Tidligere i dag kunne TV 2 i en pressemeddelelse fortælle, at Jacob Haugaard ikke kommer til at deltage i fredagens finale i 'Vild med Dans', da både han og hans kone, Ilse Vilmot, er ramt af corona.

Den 69-årige nydanser, der fik fem uger på dansegulvet, havde ellers glædet sig til gensyn med sine danse-venner. Nu må han nøjes med at følge med på tv.

Til Ekstra Bladet fortæller Ilse Vilmot, at parret fik besked om, at de var testet positive søndag.

Derfor er de nu i selvisolation.

– Vi har det efter omstændighederne godt. Vores symptomer har været meget forskellige. Jacob døjer med influenzalignende symptomer, mens jeg har haft ondt i lungerne og i venstre arm, hvor jeg senest blev vaccineret i sommer, siger hun og fortsætter:

– Heldigvis er vi begge vaccinerede, ellers havde vores forløb nok været langt værre. Vi kan da stadig hygge os i hinandens selskab. Vi er ikke ramt på smags- og lugtesans, så vi kan også nyde lidt god mad.

Her blev vi smittet
– Vi er jævnligt blevet testet, og frem til søndag har vi været negative. Vores mistanke er, at vi er blevet smittet under en frokost på en café i sidste uge. Vi var otte mennesker, og fem er nu blevet testet positive, siger hun.

Selvom Jacob Haugaard er ærgerlig over ikke at kunne mødes med sine danse-kammerater fredag aften, ser parret frem til at opleve finalen fra den hjemlige sofarække foran skærmen, forsikrer Ilse Vilmot og tilføjer, at hverken hun eller gemalen endnu har fået det tredje stik.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby