Landsholdsstjerne forlovet: 'Starten på for evigt'

Mathias 'Zanka' Jørgensen skal giftes med Nanna Marie Ottosen

Mathias 'Zanka' Jørgensen er blevet forlovet. Foto: Lars Poulsen
Mathias 'Zanka' Jørgensen er blevet forlovet. Foto: Lars Poulsen

På det sidste har bryllupsklokkerne kimet for de danske landsholdsspillere, og snart skal de lyde igen - denne gang for Mathias 'Zanka' Jørgensen, der er blevet forlovet med Nanna Marie Ottosen.

Det fortæller den kommende brud i et opslag på Instagram, hvor hun også viser forlovelsesringen frem.

'De sidste 24 timer med dig blev starten på for evigt', skriver hun til opslaget.

For nylig kunne de to også fortælle, at de skal være forældre. Også denne nyhed delte Nanna Marie Ottosen på Instagram.

'Et samarbejde jeg har indgået med @mzanka, som jeg har glædet mig til at dele med jer. Mere info følger,' skrev hun i den forbindelse i en story.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra parret, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Zanka skal tilbage til Tyrkiet efter et forår i FCK, men løverne holder kontakten til ham, lyder det fra sportschef Peter Christiansen.

Lykkelige landsholdsstjerner
Efter EM-slutrunden har flere af de danske landsholdsspillere fortsat lykkerusen og har sagt 'ja' til deres udkårne.

Først kunne Jens Stryger Larsen og Emilie Sylvest fortælle, at de nu var blevet mand og kone.

Det skete dagen før EM-finalen mellem Italien og England.

'Vi havde lagt os ind på 2 datoer og var blevet gift lørdagen efter d. 17/7, hvis Danmark var gået videre i onsdags. Grundet et stramt fodbold program hjemme i Italien, måtte vi lægge os ind på 2 datoer,' fortalte Emilie Sylvest til Ekstra Bladet i den forbindelse.

Dernæst kunne også Pierre-Emile Højbjerg og Christian Nørgaard offentliggøre de glædelige nyheder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mathias Zanka fik stor ros af landsholdstræner Kasper Hjulmand, for sin deltagelse ved EM-slutrunden. Her fortæller Zanka selv om sine oplevelser på landsholdet. Video: Discovery Networks.