Lasse Rimmer havnet i shitstorm: Tog-selvmordere er 'lavet af lort'

Sygdom betyder ikke, at man er fritaget fra et moralsk ansvar, mener komikeren

Komikeren Lasse Rimmer er kommet i modvind. Foto: Mikkel Khan Tariq
Komikeren Lasse Rimmer er kommet i modvind. Foto: Mikkel Khan Tariq

Komikeren Lasse Rimmer er havnet i en regulær shitstorm på det sociale medie Twitter, efter han lørdag gik til tasterne og gav sit syn på mennesker, der tager livet af sig selv ved at springe ud foran et tog.

- Mit hjerte bløder for enhver, der rammes af depression. Men hvis du springer ud foran et tog, så er du lavet af lort, deprimeret eller ej, skriver Rimmer, der følger op i et nyt tweet.

- Der sidder en lokofører i det tog. Du vælger, at hun eller han skal betale med et elendigt liv for, at du kunne gøre en ende på dit.

Lasse Rimmer ser rimeligt skævt til de tosser i Odense, som ikke kan lade hans bil være. Foto: PR Danske kendte Lasse Rimmer udsat for hærværk

Det har fået nogle af komikerens 192.000 følgere til tasterne, og de er langt fra enige.

- Dybt uenig. Syge mennesker er jo netop syge – det er ikke noget, de har valgt, skriver DR's politiske analytiker Jens Ringberg, hvilket dog ikke får Lasse Rimmer til at ændre holdning.

- Man vælger ikke at være syg, nej. Men sygdom betyder ikke uden videre, at man ikke har et moralsk ansvar for, hvad man gør. Vel?

Intellekt forpligter
Blandt de mange, der er gået til tasterne, er også den danske erhversleder Stine Bosse, hvis mor begik selvmord.

- Her er en efterladt, der læser med og siger TAK til alle, der reagerer og sætter tingene på plads – Lasse Rimmer, tænk dig om, skriver hun.

Nikita Klæstrup til en filmpremiere. (Foto: Polfoto) Danske kendte Nikita: Så meget tjener jeg på en selfie

Direktør hos Livslinien, Jeppe Kristen Toft, mener, at det har betydning, når det netop er Lasse Rimmer, der kommer med sådanne tweets.

- Det har det, fordi Lasse Rimmer ikke bare har en respekt omkring hans komiske talent, men også hans intellekt. Forstået på den måde, at han med rette har promoveret sig på tv-programmer, hvor det handler om at være saglig, fornuftig og have en videnskabelig tilgang til tingene, siger Jeppe Kristen Toft.

- Men selvfølgelig er Lasse også lavet af følelser, og jeg kender ikke baggrunden for, at han kommer med sådan en udmelding. Var den kommet fra en anden kant, kunne man lettere affærdige den.

Danske kendte Frække Nikita: Derfor er jeg til ældre mænd

Jeppe Kristen Toft fortæller, at det er fælles for langt de fleste, der forsøger at begå selvmord, at det er desperate mennesker, som er i en voldsom krisesituation, hvor vedkommende ikke er i stand til at tænke rationelt.

- De fleste rationelt tænkende mennesker ved godt, at det har konsekvenser for andre mennesker at hoppe ud foran et tog, men det er ikke det, man tænker på, når man står på perronen og overvejer at gøre det. Så tænker man hverken på lokoføreren, passagererne eller de omkostninger, det i øvrigt har. Man er et andet sted, forklarer han.

Jeppe Kristen Toft vil dog ikke fordømme komikerens tweets.

- Folk skal have lov at mene, hvad de vil, men ud fra de mange kommentarer må man så også konstatere, at man nok ikke tilhører flertallet, siger han.