Laudrups datter forlader Danmark og familien: - Jeg er meget nervøs

Michael Laudrups 23-årige datter Rebecca Retz Laudrup flytter til Hongkong sammen med sin kæreste

Rebecca Retz Laudrup rykker teltpælene op og flytter til Hong Kong. Foto: Privat
Rebecca Retz Laudrup rykker teltpælene op og flytter til Hong Kong. Foto: Privat
Følg Danske kendte

Rebecca Retz Laudrup rykker teltpælene op og flytter til udlandet atter engang.

Michael Laudrups 23-årige datter har boet i det meste af verden, og i dag rejser hun altså til sin ottende storby for at bosætte sig på ubestemt tid.

Kursen er sat, og destinationen er Hongkong. Rebecca Retz Laudrup lader kærligheden vise vej. For det er nemlig kæresten, Frederik, der er den egentlig grund til, at tilværelsen i den hjemlige andedam nu bliver skiftet ud med regionen i det sydlige Kina.

- Frederik har fået arbejde i Hongkong, og han har allerede været alene derovre i tre måneder for at starte et nyt kontor op, fortæller Rebecca Retz Laudrup til Ekstra Bladet om sin kæreste, der arbejder i shippingbranchen.

Harry Potter-fans kan juble: To nye bøger på vej

En nervøs globetrotter
Hun har allerede boet i storbyer som Barcelona, Madrid, Amsterdam, Moskva, Mallorca, og Paris. Ja, Rebecca Laudrup har i årenes løb fulgt sin verdensberømte far i tykt og tyndt.

Men selvom den berejste, unge globetrotter allerede er en erfaren og rutineret opdagelsesrejsende, så er det nu alligevel med blandede følelser, at hun forlader Danmark efter godt to et halvt år:

'Here we go! Alle mine følelser er ude på tøjet i dag, for hold op hvor savner jeg allerede min skønne familie og bedste venner. Men samtidig glæder jeg mig også helt vildt til at være sammen med verdens dejligste Frede igen.' skriver hun på Instagram.

- Jeg er meget nervøs, men det ville også være mærkeligt, hvis jeg ikke var, tilføjer Rebecca Retz Laudrup til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Skuespillers chokmelding: Jeg solgte stoffer

Starter en ny blog
Hun har tidligere læst på The American University of Paris, hvor hun studerede kunst og kommunikation. Siden har Rebecca Laudrup arbejdet for ELLE Danmark som skribent.

Og for at holde sig beskæftiget i det endnu uudforskede terræn har hun derfor valgt at starte sin egen blog, som med rette er blevet døbt 'Bee a traveler'.

Dermed følger hun altså i slipstrømmen på mange andre kendte danskere, som også har fået øjnene op for denne nye og smarte måde at formidle hverdagens små mysterier, morsomme oplevelser og nyttige tips og tricks.

Rebecca med mor og far. Foto: All Over Press
Rebecca med mor og far. Foto: All Over Press
 

27-årig rapper afslører sandheden om sin røv

Og det er netop, hvad Rebecca Laudrup pønser på. Rejsetips og beskrivelser fra hendes nye hjemsted i Hongkong er, hvad man kan forvente sig af den nye blog.

- Der er mange piger, der har spurgt ind til min baggrund, eftersom jeg har rejst en del. Hvilke skoler, jeg gik på, og hvad jeg ellers har gjort, så derfor tænkte jeg, at en rejseblog var rimelig oplagt, lyder det fra Rebecca Laudrup.

- Og hvad er så indtil videre dit bedste rejsetip?

- Det er ikke at have nogle fordomme … Det må være mit bedste tip. Folk er rigtig hurtige til at dømme andre, og det synes jeg er meget forkert. Jeg håber også på at kunne skrive om en masse nye steder, som altså ikke er store turistattraktioner eller noget i den dur, siger hun.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.