Annonce:
Annonce:

LEGO-Kjeld kvaser børns heste-drøm

Billund Travbane skal sælges og rives ned, mener aktionærerne, der siger ja til Kjeld Kirks Kristiansens tilbud

Tirsdag aften skulle aktionærerne i Billund Trav A/S stemme om LEGO-bossen Kjeld Kirk Kristiansens tilbud om at købe travbanen. Foto: Anders Brohus
Tirsdag aften skulle aktionærerne i Billund Trav A/S stemme om LEGO-bossen Kjeld Kirk Kristiansens tilbud om at købe travbanen. Foto: Anders Brohus
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Aktionærerne har stemt ja til et salg af Billund Travbane.

Det står klart efter aftenens generalforsamling, hvor aktionærerne i Billund Trav A/S ifølge Ekstra Bladets oplysninger stemte for LEGO-bossen Kjeld Kirk Kristiansens tilbud om at købe travbanen.

Dermed peger alt i retning af, at travbanen bliver revet ned og lavet om til boliger.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger gik 1550 af stemmerne til et ja, mens omkring 350 gik til et nej. Stemmerne er centreret på få hovedaktionærer, der står for omkring halvdelen.

Aktionærerne skal stemme for et salg igen ved en ekstraordinær generalforsamling i september, før det er endegyldigt.

Sådan så det ud ved indgangen til Billund Travbane tidligere i dag, da travbanens unge brugere forsøgte at overtale aktionærerne til et nej. Foto: Billund Pony Travklub
Sådan så det ud ved indgangen til Billund Travbane tidligere i dag, da travbanens unge brugere forsøgte at overtale aktionærerne til et nej. Foto: Billund Pony Travklub

Travbanens brugere har siden 3. august, hvor bestyrelsen præsenterede Kjeld Kirk Kristiansens tilbud, kæmpet for at kunne beholde deres åndehul, hvor 25 børn og 75 amatører har deres faste gang.

Annonce:

Dertil bliver travbanen besøgt af professionelle travfolk, når der ugentlig køres løb på travbanen.

Rikke Møller, der er en af drivkræfterne bag Billund Pony Travklub, er nedslået.

- Vi er allesammen kede af beslutningen, og nu skal vi finde ud af, hvad vi skal. Vi er kede af det og frustreret, siger hun.

Selvom aktionærerne skal stemme igen, ser det sort ud, mener hun.

- Jeg tvivler på, at de pludselig vender på en tallerken. Jeg tror ikke, at der er mere at gøre, siger hun.

Kjeld Kirk Kristiansen har tilbudt at købe travbanen for 58 millioner kroner. En stigning på næsten 30 procent i forhold til for fire år siden, hvor han forgæves forsøgte at købe ridebanen for 45 millioner kroner.

Han vil jævne travbanen med jorden for at bygge nye boliger i forbindelse med en storstilet byudviklingsplan bakket op af Billund Kommune og Realdania.

Kjeld Kirk Kristiansen poster millioner af kroner i den mere elitære ridesport, mens han vil afskaffe den mere folkelige travsport i Billund. Foto: Mathias Svold
Kjeld Kirk Kristiansen poster millioner af kroner i den mere elitære ridesport, mens han vil afskaffe den mere folkelige travsport i Billund. Foto: Mathias Svold

Annonce:

Travbanen er en dårlig forretning, som aktionærerne kan komme ud af med et formidabelt afkast på 5700 procent, hvis købet bliver bekræftet ved den ekstraordinære generalforsamling.

Banens værdi kan dog ikke gøres op i kroner og øre, mener den brugere.

- Jeg tror ikke, at han (Kjeld Kirk Kristiansen, red.) er klar over, hvad vi laver her.

- For mange er egnen bare et mekka af indremissionske, og mange ser blot en gabende tom bane, men det er en aktiv idrætsform og en leveform.

- Vi er en sammenblandring af skæve eksistenser, der ikke passer ind andre steder, glade tosser, amatører og professionelle, som elsker ridebanen, har 42-årige Heidi Fjelsted, der er bestyrelsesmedlem i Billund Pony Travklub med omkring 25 medlemmer, tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Taroks kusk om LEGO-plan: - En katastrofe

Kæmper mod LEGO: Her er slagplanen

Travfolk i krig med LEGO-bossen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce: