Torsdag aften bød Operaen i København til fest, der blev nemlig afholdt Zulu Comedy Galla.
Flere danske komikere dukkede op på den røde løber, heriblandt Linda P. Og hun blev eskorteret af kæresten Anders Grau, der selv er komiker og nyder at smide en joke af sted på scenen.
De to bekræftede i marts, at de er et par, men det var i går første gang, at de to viste sig frem sammen i offentligheden.
Parret faldt for hinanden under optagelserne til 'Det alt for store Linda P show', hvor de i dag begge er værter.
Linda P er forelsket i en mand
Men det vakte stor opmærksomhed, da nyheden kom ud, at komikeren havde fundet sammen med en mand. Linda P har tidligere dannet par og været gift med Melissa Nicolajsen, men de to måtte erkende, at det ikke længere gik og blev skilt i 2013.
Men da spørgsmålet lød, hvad hun faldt for ved Anders, fortæller Linda P, at 'det tager alt for lang tid at svare på'. Men de to har det både godt og sjovt sammen, sagde de.