Linde om Beck: - Det er blæst op

Sofie Linde retter en skarp kritik mod Ekstra Bladets historie om, at Cecilie Beck har haft et seksuelt forhold til en praktikant. Hun mener ikke, at Cecilie Becks forhold kan sammenlignes med Jes Dorph-Petersens

- Det er en and, I prøver at blæse op. Hør Sofie Linde forklare sit syn på sagen om Cecilie Beck. Video: Jonathan Damslund
Følg Danske kendte

Der har været mange meninger om, hvorvidt Cecilie Becks samleje med en fotopraktikant på TV 2, som Ekstra Bladet onsdag kunne afsløre, kan sættes i sammenhæng med de MeToo-sager, der blev præsenteret i dokumentaren 'MeToo: Sexisme bag skærmen'.

Sofie Linde, en af de mest toneangivende stemmer i MeToo-debatten, mener, at sagen er 'blæst op', og hun kalder historien for en and.

- Jeg synes, Cecilie Beck er en af dem, der anerkender, at hun har været en del af den kultur, der har været på TV 2. I forsøger at kæde sagen sammen med Jes Dorph-Petersen, og ønsker der skal være en konsekvens. Det er fuldstændigt usammenligneligt.

- Der har jo været samtykke. Cecilie har selv sagt, at det vil hun ikke gøre igen, men det, i forsøger at køre op, er en and. Det er fokus-forskydning for hele debatten. Jeg synes, det er sindssygt ærgerligt, siger Sofie Linde i et interview, som egentlig skulle omhandle 'X Factor'.

- Men i forhold til debatten har der været stort fokus omkring samtykket fra en praktikant, og at det godt kan være svært at afveje i øjeblikket?

- Som jeg forstår det, har Cecilie Beck talt med ham, og der har været 100 procent samtykke. Du skal ikke være sammen med praktikanter, så er den ikke længere. Vi er blevet sindssygt kloge det sidste halvandet år.

Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020 satte for alvor opmærksomhed på MeToo i mediebranchen i Danmark. Foto: Jonathan Damslund
Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020 satte for alvor opmærksomhed på MeToo i mediebranchen i Danmark. Foto: Jonathan Damslund

- MeToo har ikke til formål at pege på nogen og sige 'du har gjort noget forkert' og aldrig kunne tilgive dem igen. Altså, vi bliver klogere, og så er det vigtigt, vi tager tingene til efterretning.

Interview afbrudt
Derefter gentager Linde, at hun ikke mener, at man kan sammenligne Cecilie Becks handlinger med Jes Dorph-Petersens. Hun mener, det er usammenligneligt.

- Jeg forholder mig til, at vi har en prominent tv-vært, som har været sammen med en praktikant.

- For fem år siden.

- Ja, men det jeg vil spørge ind til er samtykket. Vi har hørt i sagerne efter dokumentaren, at det måske har været der i øjeblikket, hvorefter det efterfølgende er blevet til, at det måske ikke var muligt at sige nej i situationen.

- Og lige præcis det er vi blevet klogere på, således ved vi, at der er nultolerance i forhold til det, og det skal man være sindssygt bevidst omkring.

- Jeg vil bare hen til, om en vært gerne må være sammen med en praktikant?

- Det synes jeg ikke, men det er helt tydeligt ud fra dokumentaren, at det er den kultur, der har hersket. Men det er vi blevet klogere på inden for det sidste halvandet år, at det gør man ikke længere, siger Sofie Linde, inden en kommunikationsmedarbejder afbryder interviewet, da præmissen var sat til at handle om 'X Factor'.

Interviewet kan ses ovenfor.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.