'Velkommen til min blog for kvinder i aldersgruppen 45+. Jeg blogger om karrierre, børn, mænd, kærester, veninder, penge, politik, skønhed livsstil, sex og meget andet'.
Sådan beskriver den tidligere tv-værtinde Line Baun Danielsen sin hjemmeside.
Emnefeltet spænder bredt, men sex går igen og igen, og i sit seneste blog-skriv slår hun fast, at italiensk mad går lige i trussen:
'Italienerne kan altså noget, kun få andre kan. De kan lave smukke biler, lækkert tøj og smukt boligdesign – og de kan også lave mad, der går lige i maven, hjertet og trussen', skriver hun i indledningen.
Line Baun: Glad for mine store bryster
Hun går dog ikke yderligere i detaljer med, hvordan eller hvorfor den italienske mad går lige i trussen, men nøjes med at konstatere, at det gør den bare.
Kokkekursus
Madens indvirken på sexlysten observerede Line Baun Danielsen, da hun var på kokkekursus i Norditalien.
Her skulle hun lave en pastaret med løg- og parmesansauce, hjemmelavet pasta og en pannacotta-dessert fra bunden.
Den gamle journalist reporterer i den forbindelse, at det er hårdt at ælte sin egen pastadej. Helt konkret fik hun ondt i underarmene af det krævende arbejde.
Også den italienske parmesanost gjorde indtryk.
Baun Danielsen var nemlig på besøg på en parmesanost-virksomhed. Her fik hun indsigt i den komplicerede arbejdsgang, der er bag en produktion af den smagfulde og duftende ostetype.