Line Baun: Her er ti ting jeg kunne bruge en mand til

Kan du sætte lamper op, lappe cykler eller give en ordentlig tur i høet? Så opfylder du nogle af de punkter, som Line Baun efterlyser hos en mand i et nyt indlæg på sin blog

Følg Danske kendte

Sommeren er over Danmark, men det hele kan ikke gå op i afslapning og rosévin under en ustadig sommerhimmel - i hvert fald ikke for blogger og tidligere tv-vært Line Baun Danielsen.

Forleden gik hun og gravede terrasse ud, hvilket er én ud af ti ting, som hun godt kunne bruge en mand til. Ikke fordi hun ikke kan selv, men fordi han kunne gøre det bedre. Det skriver hun i et nyt indlæg på sin blog.

Det er ikke terrasse-udgravningen alene, der har affødt tankerne om, hvad hun godt kunne bruge en mand til. Det er en artikel i Berlingske, hvor mandeforsker Svend Aage Madsen erklærer, at manden har mere brug for kvinden, end kvinden har brug for manden, der har sat tankerne i gang.

Artiklen fortsætter under billedet...

Hele sommeren er ikke gået med at grave terrasse ud. Her er Line Baun Danielsen på Roskilde Festival med sin veninde Hanne Schultz. Foto: Rune Melchior Sjørvad
Hele sommeren er ikke gået med at grave terrasse ud. Her er Line Baun Danielsen på Roskilde Festival med sin veninde Hanne Schultz. Foto: Rune Melchior Sjørvad

- Jeg vidste det! Manden er ikke længere nødvendig. Det stod i hvert fald i min morgenavis forleden. Jeg tjekkede lige en ekstra gang og så for mit indre øje de stakkels mænd gå i lange lige rækker til genbrugspladsen som 80’ernes walkmen. Og det fik mig til at tænke på ti ting, jeg godt kunne bruge en mand til!, skriver hun.

Og sådan her lyder Line Baun Danielsens liste:

1. Grave terrasse ud

2. Lægge fliser

3. Sætte lamper op

4. Stege bøffer og lave bearnaise

5. Tænde op i grillen

6. Give nakkemassage

7. Skifte bildæk

8. Lappe cykler

9. Lægge en tryg arm rundt om mine skuldre

10. Give en ordentlig tur i høet

Bøf og bearnaise
Artiklen i Berlingske overraskede Line Baun Danielsen, der ikke troede, at det stod så grelt til med mændene i danske land, som artiklen giver udtryk for.

- Egentlig var det (hendes blogindlæg, red.) ment som en overordnet kærlighedserklæring, for selvfølgelig er manden ikke helt uduelig, siger Line Baun Danielsen til Ekstra Bladet.

- Der er mange praktiske ting, du har på din liste, kan manden ikke bruges til andet?

- Jamen, når kvinder kan alting selv, så er der ikke ret meget andet end det, der handler om det praktiske, det at få børn eller kærligheden mellem mænd og kvinder, som man har at kunne give hinanden.

Og de ti ting på listen må den tidligere 'Go' Morgen Danmark' også selv klare for nu.

- Jeg leder ikke efter nogen lige nu, og nej, jeg har heller ikke nogen lige nu, siger hun.

Hun er dog ikke tvivl om hvilke punkter på listen, der har den vigtigste prioritet.

- Tænde op i grillen og lave nogle gode bøffer og en bearnaise sauce. Det kan min venindes mand, og jeg ville ønske, jeg havde en mand, der kunne det, siger en grinende Line Baun Danielsen.

Delte hjerteskærende billede: Sådan har Ibi Makienok det i dag

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.