Herover artiklen kan du se Linse fortælle om Moppers sygdom
Der er netop nu præsentation af 10. sæson af 'Familien fra Bryggen' på Café Aristo på Islands Brygge, men det er uden en af realityseriens allerstørste stjerner.
78-årige Mor-Ann er nemlig for syg til at deltage i pressemødet.
- Vi glæder os til en sæson 10. Hvem skulle have troet det. Jeg ved mange af jer brænder inde med et bestemt spørgsmål. Jeg vil hermed bekræfte fra mig, min bror og Geggo og Cengiz, at Mopper er syg, fortalte Linse, da hun bød velkommen til pressemødet.
- Hun er alvorligt syg. Og vi snakker egentlig ikke om det. Det har Mopper ikke lyst til, at vi snakker om, hvad der er galt. Vi fik det at vide for fire måneder siden.
- Det har været en mærkelig tid, for det har både være rigtigt trist, og vi er jo skrækslagne og vil ikke miste hende. Men samtidig har det også været en dejlig tid, fordi at vi har hende, og hun er topfrisk, sagde Linse.
- Det er Moppers historie. Det er hende, det drejer sig om, og det skal hun selv have lov til at fortælle om, når hun forhåbentlig bliver rask, sagde Linse, der flere gang blev afbrudt af sin datter, der forsøgte at stoppe sin mor i at komme med for mange detaljer om Moppers sygdom.
Der er sæsonpremiere på 'Familien fra Bryggen' torsdag den 8. september klokken 20 på TV3
Geggo dropper måske 'Familien fra Bryggen'