Linse håner knivoffer i ny bog: Revses af psykolog

Sølve Storm er psykolog med fokus på vold og traumer. Hun fik ondt i maven af at læse kapitlet i bogen 'Møgkællinger har det sjovere'

Linse og Didde fortæller Foto: Stine Tidsvilde
Linse og Didde fortæller Foto: Stine Tidsvilde

Linse Kessler og Didde Skjelmoses har netop udgivet samtalebogen 'Møgkællinger har det sjovere'. Specielt én episode fylder i bogen, og den er ikke ligefrem sjov.

Her taler de to om, hvordan Linse planlagde og udførte et knivstikkeri på sin veninde i 1995, fordi veninden angiveligt havde sladret til Linses rockerkæreste om, at hun havde en anden kæreste i Vejle. Ifølge Linse var det nok til, at hun frygtede for sit liv, og hun stak derefter veninden ned for at komme i sikkerhed bag tremmer.

Dét står der i bogen

I bogen skriver Linse, hvordan hendes veninde klagede alt for meget, efter hun havde stukket en langbladet og takket jagtkniv i maven på hende - helt ind til skæftet:

'Hun sad på gulvet og jamrede over, at det gjorde ondt, og hun fablede om engle, der steg ned fra oven', lyder det syrligt fra den kriminelle realitydeltager.

Ingen anger
Der er i det hele taget ikke anger at spore hos Linse Kessler, der egentlig hedder Lenina Coleman.

'Alt var gået fuldstændig efter planen. Jeg ved godt, nogle vil tænke, at jeg gik for vidt. At det ikke var i orden at stikke en anden person ned. Og det var jo heller ikke. Men det skyldtes, at jeg var i livsfare. Lige der var jeg fra Bryggen. Og jeg er også Linse. En alfahun. Når jeg har et problem, så finder jeg en løsning. Og (...) overlevede jo gudskelov,' skriver hun.

Også Didde fortæller om, at hun truede offeret på hospitalet. Kvinden havde fået perforeret sin tyndtarm af knivstikket og havde været i livsfare.

'Jeg besøgte (...) på hospitalet, og hun havde det ikke tiptop,' lyder det fra Didde, der fortæller, at kvinden fortalte hende, at hun var bange, hvortil Didde svarede, at det 'skulle hun også være', og at hun 'skulle hilse fra én og sige, at nu lukkede hun røven'.

I bogen praler Linse og Didde med episoden, hvor eks-veninden blev stukket ned. PR-foto Politikens Forlag
I bogen praler Linse og Didde med episoden, hvor eks-veninden blev stukket ned. PR-foto Politikens Forlag

Tævet på Christiania
Linse fortæller, hvordan hun efter sin løsladelse - 15 måneder senere - møder kvinden, som hun stak ned, og fortæller hende, at hun skal forlade Bryggen.

'Har du ikke forstået, du ikke skal være på Bryggen længere? Sagde jeg til hende. Hun var fandeme tungnem,' lyder det.

Til det svarer Didde, at Linse blev nødt til at 'tæve hende', og det var præcis, hvad Linse lidt efter gjorde på Christiania.

I bogen fortæller Didde, at kvinden efter den sidste afstraffelse endte med at flytte til udlandet.

'Nå, men så virkede jo at bede hende om at skride ad H til,' afslutter Linse, som i bogen kalder den tidligere veninde for 'en kæmpenar' og skriver, at kvinden endte med 'at få rigtig ondt i tyndtarmen'. Samtidig gør hun det klart, at hun fortjente 'en straf' for at have sladret.

Didde Skjelmose går også til kvinden, som hun beskriver som en 'tilflytternar' med 'flagrende pædagogpatter'.

Kapitlet, hvor Linse udpensler, hvordan hun i detaljer valgte at stikke sin daværende veninde ned, gør dybt indtryk på psykolog Sølve Storm.

Sølve Storm beskæftiger sig med flere emner inden for psykologien og har særlig fokus på vold og traumer.

- Jeg har stor medfølelse med offeret. Det må være utroligt hårdt at læse det. Når man får det fortalt helt grafisk, og der er nogen, der griner ad dig og din krop, så bliver det akut virkelighed igen. Jeg får helt ondt i maven af at læse det.

- Det virker, som om man ikke har tænkt på offeret, da man har udgivet denne bog. Jeg ser det som ret alvorligt, at man udgiver med offerets fornavn. Der er tale om en ret seriøs fejl, når man tænker på, hvor meget vi ved om offerpåvirkning i dag. Måske kunne det være gået for ti år siden, men vi ved bedre nu.

Linses voldelige fortid

Linse har tidligere fortalt, at hun har brugt sammenlagt syv år af sit liv på at sidde i fængsel.

Flere gange har hun åbnet op om sine mange domme, der ud over knivstik også består af ulovlig våbenbesiddelse, hashsmugling, ulovlig indtrængen og vidnetrusler.

Derudover har vold - flere gange mod p-vagter - også været årsagen til hendes kontakt med fængselsvæsenet.

Nyt traume
For psykologen er det klart, at det kan få konsekvenser for offeret, at Linse Kessler igen fortæller om sagen.

- Det vil være retraumatiserende, og hun vil føle sig mobbet og få denne her psykiske vold oven i den fysiske, vurderer hun.

- Når man læser kapitlet, får man tanken, at truslen over for kvinden stadig er gældende. Der er ingen nye reflektioner. De taler om, hvordan de havde det dengang uden at bringe noget nyt på banen.

Konfliktrådet: Det kan få konsekvenser for offer

Linses bog kan få konsekvenser for offeret i sagen.

Det fortæller Stine Arenshøj, der er konfliktmægler hos Konfliktrådet, som skaber møder og dialog mellem offer og gerningsmand. Hun understreger, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag, da det er forskelligt, hvordan ofre reageret, og hvor meget de har fået bearbejdet episoden.

- Det kan gå den vej, som vi nogle gange ser i Konfliktrådet, hvor der kommer en retraumatisering, fordi hele episoden bliver bragt op igen. Vi ser også nogle gange, at der opstår en form for uretfærdighedsfølelse, hvor offeret tænker: 'Én ting er, at jeg blev udsat for det her, men nu bliver der også gjort grin med det', siger hun.

Hun fortæller at hvis offeret oplever, at Linses udtalelser er uden anger, kan det være en udløsende faktor.

- Det kan helt klart trigge noget i folk, og det er jo også det, vi oplever i Konfliktrådet.

Stine Arenshøj fortæller, at de i Konfliktrådet ofte oplever, at det hjælper offeret at få set gerningsmanden i øjnene og få svar på de spørgsmål, han eller hun kan have.

- Der får historien jo nogle gange en afslutning, men hvis hun ikke har fået den mulighed, og alt hele tiden fortælles fra Linses side, så kan der sagtens stadig være en åben dør ind til nogle tanker og følelser, siger hun.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Blå bog: Linse Kessler fra kriminel til realitystjerne.

Som om den iskolde beskrivelse af knivstikkeriet ikke er nok, kalder Didde i bogen kvindens bryster for 'flagrende pædagogpatter' og omtaler hende som 'en tumpe'.

- Når man oven i hatten kommer med kommentarer til hendes bryster, virker det hadefuldt.

Michael Holbek har skrevet bogen - og Linses andre bøger. Han vil dog ikke ud med, hvor mange tanker han har gjort sig om offeret, inden han sendte 'Møgkællinger har det sjovere' i trykken. Her ses han med Linse i 2014. Foto: Anthon Unger
Michael Holbek har skrevet bogen - og Linses andre bøger. Han vil dog ikke ud med, hvor mange tanker han har gjort sig om offeret, inden han sendte 'Møgkællinger har det sjovere' i trykken. Her ses han med Linse i 2014. Foto: Anthon Unger
 

Sølve Storm mener, at forfatteren Michael Holbek skulle have gjort mere for at passe på både fortællerne og offeret.

- Han sætter Linse i et lys, hvor man tvivler på, om Linse har empati for denne her kvinde. Det får hende til fremstå meget voldsparat. Hvis man er offer, har man brug for at høre, at Linse har udviklet sig, og det er ikke det, man får fornemmelsen af her.

Klapper helt i

Ekstra Bladet har foreholdt Michael Holbek hans ansvar som forfatter og hørt, om han har taget kontakt til offeret og gjort sig tanker om, hvordan hun oplever det her. Han har ingen kommentarer.

Ekstra Bladet ville gerne have talt med Linse Kessler om udlægningen af offeret i bogen, men det har hun ingen interesse i.

'Jeg ønsker ikke at blive kontaktet af jeres lorteblad længere. Venligst slet mit nummer, og skriv så en masse bræk og usandheder, som I plejer,' lyder det i en sms fra Linse til Ekstra Bladet.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at indhente en kommentar fra offeret.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets nye krimi-podcast 'Afhørt' her:

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.