Linse hyldes for uselvisk gerning: Nu har han fået et godt hjem!

Line Kessler fragtede en spansk hund med sig hjem fra Malaga, så den kunne blive adopteret

Linse Kessler hjalp 'Rosas spanske hunde' med at fragte en hund hjem til Danmark. Foto: Mikkel Tariq Khan
Linse Kessler hjalp 'Rosas spanske hunde' med at fragte en hund hjem til Danmark. Foto: Mikkel Tariq Khan
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Linse Kessler er tilbage på Bryggen. Efter at have slikket sol i Spanien i adskillige dage sammen med resten af familien er hun vendt hjem til sit velkendte og højtelskede nabolag.

Og selv om den ukronede danske realitydronning forlod det solbeskinnede Malaga før sin datter Geggo, svigersønnen Cengiz og barnebarnet Alba, fløj hun alligevel ikke helt alene hjem mod de danske himmelstrøg.

På de sociale medier har Linse Kessler nemlig stolt kunnet meddele, at hun fredag havde medbragt en lille hund ved navn Pancho med sig hjem i flyveren.

- Bare der var nogle flere af dig LINSE, skriver Helle Olsen på Facebook, mens Dorte Larsen tilføjer:

- Du er fandme så fantastisk et menneske. Fortsat god sommer.

Med hjælp fra to gode veninder i Spanien og ’Rosas spanske hunde’ har den dyreglade realitystjerne med egne ord ageret ’transportdame’ og sørget for, at en lille spansk bodegueros – som efter ankomsten til Dannevang er blevet døbt Teddy – nu kan få et langt bedre liv hos et ældre ægtepar i Vejle.

Linses ferie-bommert: Efterladt i Spanien uden pas og penge

Lænkehund i syv år
- Pancho er en lille hund på syv år, der har stået i lænke hele sit liv. Den slap gudskelov fri og endte på et internat. Men her var han én af de svageste i flokken og kunne ingen ting, fordi han bare havde stået og gloet alene i en lænke i flere år. Men nu har netværket heldigvis fundet et rigtig godt hjem til ham, fortæller en glad Linse Kessler, der har svært ved at holde sin begejstring tilbage, da Ekstra Bladet ringer.

- Det betyder sindssygt meget for mig. Jeg blev spurgt, om jeg ville tage en hund med hjem, og jeg sagde ’ja’ med det samme! siger hun.

Fredag ventede en større velkomstkomité af Linses veninder så i Københavns Lufthavn, klar til at tage i mod hende og lille Pancho. Den flyforskrækkede hund smeltede da også alles hjerter, da den endelig blev lukket ud af den lille rejsekasse og fik lov til at vimse rundt på parkeringspladsen.

Linse skal mødes med ministeren: Vil redde dødsdømt hund

 

'De knuselsker ham'
Både på Instagram og Facebook har Linse Kessler høstet anerkendelse for at have reddet lille Teddy fra en kummerlig tilværelse. Men den 51-årige realitystjerne vil dog ikke løbe med hele æren selv.

- Folk er så søde – næsten alt for søde! For de tror jo alle sammen, at det var mig, der reddede ham. Så jeg har lige været inde og skrive, at jeg altså kun var ’transportdame’, siger Linse Kessler.

- Men nu er han i Vejle hos et ægtepar, som simpelthen knuselsker ham. Det er så fantastisk, tilføjer hun.

På Facebook-gruppen ’Rosas spanske hunde’ fremgår det, at gruppen er sat i verden for at hjælpe spanske hunde til en bedre tilværelse. Hundene, som bliver adopteret, er ifølge netværket både kastrerede, steriliserede, fuldt vaccinerede, chippede og udstyret med et hundepas’.

Linse Kessler var på besøg hos Dyreværnet i Roskilde, efter de havde modtaget 90 hunde, som de ikke havde plads til. Foto: Jonas Olufson
Linse Kessler var på besøg hos Dyreværnet i Roskilde, efter de havde modtaget 90 hunde, som de ikke havde plads til. Foto: Jonas Olufson

Esben Lunde Larsen er rørt efter møde med Linse

Og Linse Kessler bekræfter samtidig, at der på ingen måde har været tale om en ulovlig eller ukontrolleret adoption.

- Er du sindssyg mand! Man skal jo passe på, for ellers ender det ligesom med A-Iceberg, lyder det fra Linse Kessler, der hentyder til konflikten omhandlende den italienske hund, der stod til at blive aflivet i Danmark, og som i sidste ende blev benådet af fødevareminister Esben Lunde Larsen.

- Der har været top styr på tingene. Pancho har været på internatet rigtig længe, så han er både vaccineret og alt det, der kræves for at kunne blive indført i Danmark, forklarer hun.

Linse trygler minister om at redde hund: Her er hans reaktion

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+