Linse jubler: Her er lovforslaget, der kan redde dødsdømt hund

Meget tyder på, at A-Icebergs ejer kan ånde lettet op, og at han får sin hund tilbage

Linse Kessler er glad for, at Esben Lunde Larsen holder ord. Foto: Tariq Mikkel Khan
Linse Kessler er glad for, at Esben Lunde Larsen holder ord. Foto: Tariq Mikkel Khan
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Den italienske hund af racen Dogo argentino, A-Iceberg, har fortsat en dødsdom hængende over sig, men nu er ændringsforslaget til hundeloven kommet, og det kan redde A-Iceberg, der kom med sin italienske ejer, Giuseppe Perna, til Danmark den 30. marts på gyldigt EU-pas.

I lufthavnen var der ingen, der noterede sig, at hunden er ulovlig i Danmark, trods dens race tydeligt fremgår af hundens pas, og den blev senere opdaget af politiet og bragt i forvaring.

Esben Lunde skærer igennem: A Iceberg skal hjem til Italien

Siden lovede fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) at gøre sit bedste for at redde hunden, så den kan komme hjem til Italien, og det er altså dén lovændring, som nu kan være på vej.

- Med forslaget gives der mulighed for, at politiet i særlige tilfælde vil kunne træffe afgørelse om, at en hund af udenlandsk oprindelse udføres fra Danmark frem for, at den aflives, lyder det således i ændringsforslaget, der skal træde i kraft den 1. november, men med virkning fra 15. marts i år.

Altså før A-Iceberg kom til Danmark.

På dette privatfoto ses A-Iceberg, der netop nu tilbageholdes af politiet på en hemmelig adresse, imens dens skæbne afgøres i Folketinget.
På dette privatfoto ses A-Iceberg, der netop nu tilbageholdes af politiet på en hemmelig adresse, imens dens skæbne afgøres i Folketinget.

Opkald i Spanien
At ændringsforslaget nu ryger i høring i Folketinget, vækker glæde hos Linse Kessler, der aktivt har kæmpet for at råbe ministeren op i sagen, hvilket medførte, at de havde et privat møde sammen med Charlotte Andersson, der er formand for foreningen Fair Dog, ved Folkemødet på Bornholm i sidste måned.

- Det er det, han (ministeren, red.) hele tiden har sagt, han ville gøre. Han ringede jo og sagde det til mig personligt, da jeg var på ferie i Spanien. Det er fedt, at han holder sit ord, siger Linse Kessler om lovændringen.

Linse hyldes for uselvisk gerning: Nu har han fået et godt hjem!

På de sociale medier har der været kritik af Esben Lunde Larsen, fordi A-Iceberg endnu ikke er sendt hjem til Italien, men den kritik er forfejlet, mener Linse Kessler.

- Jeg er lidt ked af, at folk er så meget efter ham, for manden kan jo ikke trylle. Inden vi forlod mødet på Bornholm, sagde jeg: ’Kan du ikke lige trylle, Esben?’, og han svarede ’Linse, jeg vil gøre alt i min magt for at redde A-Icebergs liv, men jeg kan ikke trylle’. Og selvfølgelig kan han ikke det. Han har gjort, hvad han kunne, siger hun.

I hundens pas fremgik det tydeligt, hvilken race den er. Alligevel blev den lukket ind i Danmark. Foto: Privat
I hundens pas fremgik det tydeligt, hvilken race den er. Alligevel blev den lukket ind i Danmark. Foto: Privat

Efter hacker-afpresning: Linse bryder tabu og viser sine bare bryster

Vil invitere minister på tur
Den kendte ’Familien fra Bryggen’-stjerne mener, at høringen i Folketinget er første skridt på en meget lang vej med hundeloven, som hun fortsat mener skal ændres.

- Det er et skridt på vejen for hundene. Vi var jo egentlig ikke forberedt på denne her problematik, og det var måske ikke sådan, at jeg troede, jeg ville komme i kontakt med ministeren. Men det var godt, måske ikke for Giuseppe og hans hund, men det var godt, for så kom vi til at snakke med ministeren om denne her lov, siger Linse Kessler.

Linse Kessler er gået ind i sagen og håber redde hundens liv. Foto: Jonas Olufson
Linse Kessler er gået ind i sagen og håber redde hundens liv. Foto: Jonas Olufson

Til august mødes Charlotte Andersson, Linse Kessler og ministeren igen, og her har realitystjernen en plan.

- Jeg kunne godt tænke mig at invitere Esben Lunde og hans spindoktor med ud til den hundetræner, jeg arbejder med i forbindelse med mit nye hundeprogram, så de kan møde en ’kamphund’. Hun kan forklare om racen og bekræfte, at de forkerte typer ikke skal have sådan nogle hunde, men de forkerte typer skal slet ikke have hund, siger Linse Kessler, der fortsætter.

- Så hvor er det, vi skal hen. Er det en form for hundekørekort, eller hvor skal vi ende. Det skal vi snakke om. Jeg kunne godt tænke mig at slæbe en gammel muskelhund med til mødet. En, der ikke er ulovlig, men som er fra før hundeloven trådte i kraft. De er efterhånden meget gamle, men de er der. Det kan vise, at de er hunde ligesom alle andre. Der skal blot tages nogle andre hensyn, siger hun.

Lovforslaget om ændring til hundeloven forventes fremsat i Folketinget i oktober 2017.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+