- De spurgte på TV3, hvad jeg mente med, at ’hun kom til det’, og jeg svarede: ’Det vil I slet ikke vide. Men jeg er sikker på, at hun vil gøre det rigtige’. Og det gjorde hun så. Satans kælling.
Linse var i topform i aftes, da hun holdt sit talkshow, ’Linse Uden Filter’, for et proppet Ringsted Kongrescenter, som oprindeligt var blevet udsat efter Moppers død for tre uger siden.
Et show, der handler om små anekdoter i bokser-søsterens farverige liv, kombineret med lidt sang og musik og spørgsmål fra salen.
Gustav: Linse er mit forbillede
Det var dog ikke publikum, der ledte Linse ind på det aktuelle ’slagsmål’ med journalist Karen Thisted efter klummen i Ekstra Bladet, hvor hun havde skrevet mindre pænt om Mopper.
Det havde fået datteren op i det røde felt og med krav om en undskyldning, ’som hun kommer til at give på den ene eller anden måde’.
Dur ikke at overreagere
Linse kom selv ind på sagen et stykke inde i showet, men var godt klar over, at det nok ikke var nogen god ide at overragere.
- Så er det slut med at lave fjernsyn. Det skal virkelig være det hele værd, pointerede hun.
Ikke alle i salen var ikke helt klar over, hvad sagen drejede sig om, så Linse gav et resumé og fortalte om Karen Thisted, der ’vist nok en gang var en respekteret journalist’, som havde ’fået lov af Ekstra Bladet til at svine for nyligt afdøde mennesker til, og der var min mor imellem’.
Linse hylder drabsdømte Brokside: - Farvel til en sand kriger
- ’En lortemor, en kæmpe-idiot, og at hun var ulækker’. Og hvad ved jeg. Det har jeg selv skrevet i min bog – dog ikke, at Mopper var ulækker – men Karen Thisted glemte en meget vigtig ting. At jeg elskede min mor.
Et minuts stilhed for Mopper
- Jeg var ikke utryg i min barndom, og Karen Thisted havde heller ikke med i sin artikel, at jeg havde en anden familie i Albertslund, og dér var Mopper faktisk en god mor. Hun kunne godt se, at hun havde behov for at fyre den af med mellemrum med min far, og så var hun stor nok til at sige til min plejefamilie: ’Vil du gerne låne mit barn og være god mod hende, så kan vi dele hende’.
- Jeg lærte at spise med kniv og gaffel i Albertslund. Godt nok udviklede jeg mig til at blive en værre rod, men nu er jeg 50, og jeg er blevet et godt menneske af det liv, jeg har levet.
Linse tilbød Geggo 10.000 kr. for at droppe kæreste
Sagen er endt med, at Karen Thisted i et interview med Ekstra Bladet erklærede sig villig til at undskylde overfor Linse, men hun tilføjede dog, at ’hun ville gøre det igen’.
– Så bliver det sgu ikke fladere. Nå, jeg sparker hende over skinnebenet, hvis jeg nogensinde ser hende. Og så siger jeg, ’det var ikke med vilje’. Så kan hun lære det.
Et af de første spørgsmålm fra salen var i øvrigt slet ikke et spørgsmål. 'Spørgeren' mente, Mopper fortjente, at der blev holdt et minus stilhed til hendes ære.
Det blev der så.