Linses partner er rejst hjem før tid

Linse Kesslers forretningspartner og manager er ikke længere en del af hendes spanske bed & breakfast-eventyr

Husker du disse seks store Linse-øjeblikke?
Følg Danske kendte

Det var planen, at Linses forretningspartner og manager gennem de seneste mange år - Peter Schjødt - skulle have tilbragt hele 2018 i Costa del Sol i det sydlige Spanien ved Linse Kesslers side.

Her skulle han hjælpe med driften af den ambitiøse bed & breakfast, som han selv har været med til at starte op.

Nu er han imidlertid vendt tilbage til Danmark.

- Der er i virkeligheden ikke noget dramatik i det. Min rolle i projektet kom efterhånden bare lidt for langt væk fra mine kernekompetencer. Det var ikke lige min gesjæft at drive et bed & breakfast, siger Peter med det science fiction-agtige øgenavn Fremtids-Peter og uddyber:

- Planen var, at jeg skulle have været dernede i hele 2018, men da der efterhånden var kommet godt styr på strategien, handlede det rigtig meget om drift, og det kunne jeg godt se, at det ikke var noget for mig, der jo har arbejdet med digitale medier i mere end 10 år.

Linse Kessler har fået en hel del flere praktiske opgaver, efter Fremtids-Peter er blevet fortid i det sydspanske. Foto: Jonas Olufson
Linse Kessler har fået en hel del flere praktiske opgaver, efter Fremtids-Peter er blevet fortid i det sydspanske. Foto: Jonas Olufson
 

Krudt i røven
Han fortæller til Ekstra Bladet, at det blandt andet var dagligdagen, der blev lidt for triviel for ham.

- Det var da super hyggeligt at være sammen med gæsterne, men jeg kunne mærke på mig selv, at efter en del uger, hvor mit liv primært bestod af at snakke med gæster, blev det klart, at det er noget helt andet, der driver mig professionelt. Jeg har nok lidt for meget krudt i røven og ambitioner til at kunne sidde stille lang tid af gangen, siger Peter og slutter:

- Derfor aftalte vi, at Linse selv godt fremover kunne holde styr på, hvem der skulle gøre rent og lave morgenmad og alt det der. Det gav bare god mening at jeg tog hjem og fokuserede på min egen forretning.

Linse Kessler har fået en hel del flere praktiske opgaver, efter Fremtids-Peter er blevet fortid i det sydspanske. Foto: Anthon Unger/HER&NU
Linse Kessler har fået en hel del flere praktiske opgaver, efter Fremtids-Peter er blevet fortid i det sydspanske. Foto: Anthon Unger/HER&NU
 

Kører solo
Det har fredag ikke været muligt at få en kommentar fra Linse Kessler, men til Realityportalen bekræfter hun historien:

– Vi har opsagt samarbejdet af forskellige årsager, men det er i al fordragelighed, og det passer mig rigtig fint at køre solo, fordi det er dét, jeg er bedst til. Jeg er, som jeg er. Jeg kan bedst lide at bestemme det hele selv.

Selv om samarbejdet i forhold til den spanske bed & breakfast nu er slut, er Linse og Peter stadig samarbejdspartnere i forhold til netserien 'Costa del Linse'.

Hvordan går VM-kampen mod Peru

Her er Linses hemmelige forretningspartner

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.