Lotte Reimar: Bar røv? Nej tak!

Lotte vil meget hellere ha' et stykke knækbrød med ost end iføre sig Rihannas nyeste kreation

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Numse-fronten: Sangeren RIHANNA har åbenbart valgt at lancere et par nye leggings, der har et stort hul på balderne!

PR-foto
PR-foto

Kald mig bare gammel og sippet! Jeg vil faktisk hellere have et stykke knækbrød med ost og kommen, samtidig med at jeg ser ’Barnaby’, end jeg vil rende rundt og vise røv-kavalergang!!!


Facebook-fronten: Er så træt af Facebook! Har lige gennemgået nye venneanmodninger og begriber simpelthen ikke meningen med, at folk erstatter deres eget profilbillede med en FULDVOKSEN LABRADOR eller det danske flag!

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Og nej, jeg gider heller ikke være venner med en fucking Ford Escort fra 97, der skriger på en undervognsbehandling!

I kan finde mig på Instagram!


Håndtryks-fronten:
PERNILLE VERMUND er ikke færdigvaccineret, men hun giver hånd til andre.

’For det er jo ikke ulovligt,’ siger partilederen. Hun vil have håndtrykket tilbage og mener, at det er latterligt, at Sundhedsstyrelsen stadig tror, at danskerne ikke kan bruge deres sunde fornuft.

Og det er Pernille så et levende eksempel på, at alle danskere ikke kan!

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

 

Forside-fronten: ’Forsidefrue’ GUNNVØR VIRGARSDOTTIR afslører, hvordan hun egentlig har det med at være en del af ’Forsidefruerne’ sammen med Amalie Szigethy, Janni Ree, Tina Lund, Karina von d’Ahé og Jackie Navarro.

Gunnvør fortæller, at det ikke nødvendigvis er hendes yndlingsting at være foran kameraet ...

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Jamen, så kan man jo undre sig over, at Gunnvør medvirker - sæson efter sæson efter sæson!


Forsvindings-fronten:
Undskyld, men er der egentlig nogen, der har set MELANIA TRUMP?  Hun dukkede tilsyneladende ikke op, da Donald Trump for nylig fejrede sin 75-års fødselsdag!

Foto: Andrew Harnik/AP
Foto: Andrew Harnik/AP

Er vi sikre på, at hun ikke har forladt Trumps luksuriøs country club Mar-a-Lago i ti sorte affaldssække?


Aldersforskels-fronten:
Nogle farverige ugeblade gør et stort nummer ud af, at 56-årige GREVINDE ALEXANDRA elsker ’ungt kød’, fordi hun endnu en gang har fundet en kæreste, der er yngre end hende selv.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Spis nu lige brød til! Alexandra er blevet kæreste med den 51-årige iværksætter Nicolai Peitersen.

I får det nærmest til at lyde, som om hun har scoret en fra ’Paradise Hotel’!


Outfit-fronten:
Hold da op! Vores statsminister postede i ugen, der gik, et billede på de sociale medier af sig selv i våddragt sammen med Mikkel Beha og frue!

Mette står knivskarpt!

Må jeg høfligt foreslå statsministeren, at hun møder op i våddragt til Folketingets åbningsdebat - det ser noget fiksere ud, end da Mette F. deltog i den seneste åbningsdebat i oktober!

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs flere af Lotte Reimars klummer her


Lotte til fodboldlandsholdet: Kære venner, I er allerede mestre i min verden

Lotte Reimar: Piña Colada forever - alt er pænere med funktionspromille

Lotte Reimar: Behøver lynkur ... med cocktails og rosé

Lotte Reimar: Ærlig talt, Jokke... Ta' en tudekiks

Lotte Reimar: Hallo, forår - hvor bliver du af?

Lotte Reimar: Luk nu op, Mette!

--------- SPLIT ELEMENT ---------