
Dubai-fronten: Den sydafrikanske coronavariant er angiveligt kommet til Danmark via Dubai. Så tænker du måske ’jamen, hvem tager dog til Dubai i disse tider? Når man ikke engang må gå til frisøren!’.
Ja, det gør såmænd prominente sportsstjerner som MIKKEL KESSLER, NICKLAS BENDTNER, MICHAEL MAZE, MATHIAS BOE og JOACHIM PERSSON, der for nylig alle har valgt at nyde livet og solen i ørkenstaten!
De sku’ fandeme ha’ en olfert - hele banden!
Religions-fronten: Så er der nyt fra FIE LAUERSEN! Det er hverken nyheden om, at Fie er blevet ejendomsmægler i Spanien, at hun sælger sine brugte trusser eller opfordrer til sugardating.
Nej, nyheden er, at Fie Lauersen har fundet et nyt kald i livet! Fie er konverteret til islam!
Jamen, vi er da mange, der glæder os til at følge med i, hvordan Fies nye religion kommer til at passe ind i skandalelivet!
Nedluknings-fronten: Danskerne er mere stressede under vinterens nedlukning, end de var under nedlukningen i foråret, viser en ny undersøgelse fra HOPE-projektet, som undersøger danskernes adfærd og holdninger under coronaepidemien.
No shit, Sherlock! Kunne det hænge sammen med, at det her CORONAHELVEDE nu snart har varet et helt år? Forår, kom nu!!!
Metoo-fronten: TV2’s aflyste dokumentar om MeToo og sexisme kunne måske have bidraget til at opklare, hvad der egentlig er op og ned i sagen om JES DORPH-PETERSEN.
Ingen af os ved, om de grove anklager om vold, forfølgelse og voldtægt er sande eller usande.
Men det er vel indiskutabelt altid en ubeskrivelig dårlig idé, at en voksen, kendt mandlig TV2-vært inviterer helt unge kvindelige praktikanter med hjem i sin lejlighed!
Skrue-fronten: Udfordringen ved at flytte midt i coronanedlukningen er naturligvis, at ALT, hvad man mangler, skal købes på nettet! Nethandel er en fornøjelse, når vi taler om tøj, sko og pyntepuder. Men det er jo lettere at løse konflikten i Mellemøsten end at finde de rigtige størrelse MESSINGSKRUER med tilhørende rawlplugs!
Det kræver jo en kandidatgrad først at finde ud af, hvor mange millimeter de skal være, og derefter tage stillig til, om de skal have fucking linsehoved, lige kærv eller kryds-kærv!
Serie-fronten: Undskyld, men hvordan i himlens navn har man dog forestillet sig, at ’Sex and The City’-serien skal vende tilbage uden SAMANTHA (spillet af Kim Cattrall, red.)!!!
Det svarer til en koncertturné med Rolling Stones uden Mick Jagger!
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Læs flere af Lotte Reimars klummer her
Lotte Reimar: Ingen bridezilla her!
Lotte Reimar: Man får jo lange patter af det her coronapis!
Lotte Reimar: Farvel 2020 - tak for absolut ikke en skid!
Lotte Reimar: Rædselsåret 2020 lakker mod enden. Tusind tak!