Lottes tv-storebror: - Det er så trist, at hun er væk

Casper Hjulmand spillede sammen med Mathilde Gersby i 'Da Lotte blev usynlig'

Mathilde Gersby blev kendt i hele Danmark som Lotte, der kunne blive usynlig. Foto: DR
Mathilde Gersby blev kendt i hele Danmark som Lotte, der kunne blive usynlig. Foto: DR
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Det små 30 år siden, at Casper Hjulmand blev kendt i Danmark som Øffe – som storebror til pigen Lotte, der kunne gøre sig usynlig.

Det var i tv-monopolets tid, så da Danmarks Radio viste 'Da Lotte blev usynlig' i starten af 1988, så alle unger med, når Lotte trykkede på sin navle og pludselig forsvandt.

- Det var en fantastisk tid, husker Casper Hjulmand om den periode, hvor optagelserne fandt sted.

- Det var som at lege i tre måneder. Vi var så mange børn, så det var skønt. Jeg husker det som virkelig sjovt, siger han.

Især husker han sin tv-lillesøster, som sjovt selskab. Derfor var det også en virkelig trist sms, han i weekenden fik fra sin mor, der skrev, at Mathilde Gersby var død kun 37 år gammel.

Hulubulu-Lotte er gået bort: Hun var ikke bange for at dø

- Jeg blev ret påvirket af det. Det ripper ligesom op i alle de ting, vi har haft sammen. Jeg har selv børn og Mathilde efterlader sig et barn…det er bare så trist, at hun er væk og så i en så tidlig alder, siger han om Mathilde Gersby, der led af lungesygdommen cystisk fibrose.

Casper Hjulmand husker Mathilde Gersby som sjov og glad. Foto: DR
Casper Hjulmand husker Mathilde Gersby som sjov og glad. Foto: DR

- Allerede den gang vi optog serien, tog hun mange piller. Det var nærmest absurd, at en lille pige skulle spise så meget medicin, husker Casper Hjulmand og fortsætter.

- Men det kunne man ikke mærke på hende. Hun var så glad. Glad for livet og virkede alt andet end tynget af sin skæbne, siger han.

Siden 'Da Lotte blev usynlig' kom i kassen, har Casper Hjulmand og de andre unger fra serien jævnligt haft kontakt med hinanden. Og det var endda i tiden før Facebook, smartphones og sms’er.

- Vi talte i telefon sammen, og så kørte vores forældre os på besøg hos hinanden, fortæller han.

Med tiden blev kontakten mellem dem mindre.

- Men vi har set hinanden - også i vores voksenliv. Det er nok ti år siden sidst, siger Casper Hjulmand, der gennem medierne har kunnet følge med i Mathilde Gersbys kamp mod sin sygdom. Blandt andet de to gange den tidligere barnestjerne har fået transplanteret nye lunger.

Syg 'Hulubulu-Lotte' kæmpede for at dø til det sidste

- Hun klagede aldrig. Hun var altid så glad, og det synes jeg virkelig er inspirerende for andre, siger Casper Hjulmand, der undrer sig over, at Mathilde Gersby ikke blev skuespiller som voksen.

- Alle kan huske hende og hendes store røde krøllede hår, siger Hjulmand, der heller ikke selv er fortsat i den retning. Det satte hans forældre en stopper for.

- Jeg havde allerede holdt tre måneder fri fra skole for at optage 'Da Lotte blev usynlig', og hvis jeg skulle have lavet mere, havde det betydet, at jeg skulle gå et helt år om. Det synes mine forældre, ikke var en god idé, siger han og understreger, at han udelukkende husker tiden som barnestjerne som god.

Mathilde Gersby var let at kende med sine røde krøller. Foto. Philip Davali
Mathilde Gersby var let at kende med sine røde krøller. Foto. Philip Davali

- Det var sjovt så længe det varede. Vi var ude at skrive autografer og sådan noget. I en periode var det meget intenst, men det var jo inden internettet og alt det der. Og så gik det forholdsvis hurtigt over. I hvert fald for mig. Det var nok anderledes for Mathilde – hun blev jo ved med at være let at genkende med sine store røde krøller. Selv da hun blev voksen, kunne hun genkendes, siger han.

Tidligere barnestjerne død: Her er mandens rørende afsked

Danmarks Radio har genudsendt 'Da Lotte blev usynlig' flere gange, og Casper Hjulmand synes, at der er ret underholdende at se serien med nutidens øjne.

- Det er ret sjovt med de scener, hvor hun skulle blive usynlig. Hvis man ser godt efter, kan man jo se, at hun er på vej til at gå ud af billedet, griner Casper Hjulmand, der i dag driver reklamebureauet Gefühl og altså ikke er den Kasper Hjulmand, der er fodboldtræner for FC Nordsjælland.

- Nej, vi har ingen relation overhovedet. Men det sker da, at jeg bliver kontaktet af en agent, der spørger, om jeg vil købe en fodboldspiller. Det vil jeg så ikke. Faktisk interesserer jeg mig slet ikke for fodbold, siger Casper Hjulmand, der i 'Da Lotte blev usynlig' havde stor glæde af sin usynlige lillesøster i en fodboldkamp mod nogle store drenge, som fik sig en lærestreg af Lotte og Øffe.

'Hulubulu Lotte' død af arvelig sygdom

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind