Den københavnske popgruppe 'Lukas Graham' har i den grad taget det meste af verdenen med storm.
Deres hit-sang '7 Years' er i øjeblikket nummer 2 på den amerikanske singleliste og har indtaget førstepladsen i både Storbritannien, Australien, Canada, Italien, Sverige, Holland, Belgien, New Zealand og naturligvis også i Danmark.
Sangen har endda også indtaget førstepladsen i Irland. Et land som frontfigur Lukas Graham har et særligt kendskab til, da hans far var irer.
Lukas Graham kæmper mod Kanye West
Gruppen var derfor inviteret til Irlands tv-station RTÉ2 til en snak om den flotte førsteplads og Lukas Grahams irske baggrund.
Værten, Bláthnaid Ní Chofaighher, spørger i interviewet Lukas Graham ind til hans irske rødder, og her afslører den danske superstjerne ganske overraskende, at han aldrig har følt sig dansk.
- Jeg har aldrig følt mig dansk. Jeg har tilbragt halvdelen af min barndom her. Det er mit andet hjem, fortæller han blandt andet.
Du kan se hele klippet her. Du skal cirka 1 minut ind i klippet for at se ovenstående citat.
Københavnerne har lige startet en stort set udsolgt klubturné i Nordamerika. I juni vender de hjem til Danmark, hvor de giver fire udendørskoncerter.