Det er ikke kun som musiker, at Lukas Graham har vind i sejlene med sin erobring af USA.
Den unge musiker er også i stand til at spotte en god bolighandel, når han ser en.
Den 13. december 2013 købte han et 166 kvadratmeter stort sommerhus i Fårevejle i Odsherred kommune.
Dengang lagde han 1.050.000 kroner for sommerhuset, der ligger skærmet for nysgerrige blikke bag masser af træer.
Men i dag er sommerhuset ifølge den offentlige vurdering 1.750.000 kroner værd.
Lukas Graham med i populært YouTube-show
Det betyder, at Lukas allerede har forøget værdien af huset med 700.000 kroner på to et halvt år.
Det svarer til, at han hver måned har tjent 23.333 kroner på at eje ejendommen.
Den storindtjenende musiker har omkring 200 meter til den smukke Sejerø Bugt.
Når han ikke er på turné eller i sommerhuset, bor han i en 118 kvadratmeter stor lejlighed på Christianshavn i København - kun et stenkast fra Christiania, hvor han voksede op.
Lukas Graham forsvarer Justin Bieber
Han bor også kun et stenkast fra den tidligere bogkonge, Peter Asschenfeldt.
Han har de senere år haft solide økonomiske problemer, men tilsyneladende ikke større, end at den forhenværende mangemillionær i december sidste år var ude for at købe en gigantisk lejlighed på Christianshavn.
De 242 kvadratmeter bolig med udsigt over kanalerne måtte han betale 14,5 millioner kroner for.
Ifølge tinglysning.dk havde Asschenfeldt egne penge med, da han skrev under på købet af penthouselejligheden.
Der skyldes nemlig kun 10.851.000 i lejligheden.
Asschenfeldt tabte 164.383 kroner - om dagen
Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, løb Asschenfeldt ind i store problemer i forbindelse med finanskrisen.
I 2014 mistede han således 60.206.546 kroner, hvilket svarede til et tab på 164.383 kroner hver eneste dag året rundt.
Med købet af den dyre lejlighed med kig til Københavns tage, tyder alt på, at han ikke er helt nede at suge grundvand.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Asschenfeldt til købet.