Må opgive drømmen: - Det er mega-hårdt

Isabel Rasiak, som er kendt fra 'Fede forhold', har opgivet drømmen om at blive biologisk mor

Tina og Isabel deltog sidste år i 'Fede forhold' på DR. Foto: DR
Tina og Isabel deltog sidste år i 'Fede forhold' på DR. Foto: DR

Siden Isabel Rosiak, 35, og hendes forlovede, Tina Lønborg, 35, deltog i DR-programmet 'Fede forhold', har planen været, at Isabel skulle føde parrets første barn.

Drømmen om at blive gravid har hun dog nu måttet opgive, skriver hun i et opslag på Instagram.

'Selvfølgelig gør det ondt i mit hjerte at jeg aldrig vil få den oplevelse at være gravid, men heldigvis vil jeg dog altid blive mor for de børn Tina og jeg får sammen,' skriver hun blandt andet i opslaget.

Til Ekstra Bladet forklarer hun beslutningen med, at den fertilitetsbehandling, hun skal gennemgå for at blive gravid, sandsynligvis vil blive for hård for hendes krop.

- Det er ikke, fordi jeg ikke kan blive gravid. Men Tina og jeg har længe snakket om, hvad det mest hensigtsmæssige er, og jeg har vidst, at jeg skulle have IVF-behandling, som er hårdere. Samtidig er chancen for at blive gravid mindre i forhold til for Tina, som kun kræver inseminering, siger hun og fortsætter:

- Jeg er heldig, at jeg kan blive mor, og selvom jeg ikke bliver biologisk mor, vil jeg blive lige så meget mor som Tina. Men selvfølgelig er det da mega-hårdt.

Isabel Rosiak er tegnet op og gjort klar til operation. Privatfoto Underholdning DR-deltager opereret: Se de vilde billeder

Siden Isabel og Tina medvirkede i 'Fede forhold', er det lykkedes dem at holde vægten. Privatfoto
Siden Isabel og Tina medvirkede i 'Fede forhold', er det lykkedes dem at holde vægten. Privatfoto
 

Fornuften vinder
Hun fortæller, at det er en uge siden, hun traf beslutningen om ikke at ville gennemgå den krævende fertilitetsbehandling, men at den ikke nødvendigvis er endegyldig.

- Hvis vi nu er så uheldige, at det viser sig, at Tina ikke kan blive gravid, så tager jeg det gerne op igen. Vi har bare valgt, at både for min egen skyld og for vores skyld vil vi hellere prøve med den af os, hvor sandsynligheden er størst.

- Man kan sige, at fornuften har vundet over følelserne, siger hun.

Tina og Isabel er lykkelige efter deltagelsen i 'Fede Forhold'. Foto: DR Film, tv & radio Frier i DR-program: Det gik ikke helt efter planen

Det samme gør sig gældende for parrets bryllupsplaner, der på grund af coronanedlukningen hænger i en tynd tråd.

- Vi ved ikke, om vi skal udskyde det. Det er først til juni, men vi har snakket om, at hvis der er åbnet, men halvdelen af gæsterne ikke kan komme eller tør komme, så har vi heller ikke lyst at holde bryllup, siger Isabel.

Sundhedseksperten på 'Fede forhold' Michelle Kristensen har været igennem alt fra suppe- til iskur. Læs her, hvad der virker bedst for hende (+).