Hverken julen eller nytåret blev, som den 70-årige hitmager Jørgen Olsen havde håbet på. Han blev nemlig hårdt ramt at corona og blandt de mange nære og kære, han var afskåret fra at se, var blandt andre hans 66-årige alvorligt kræftsyge bror, Noller, der ellers sidste år kom hjem til familien efter et længere genoptræningsophold.
- Det er naturligvis trist, at vi ikke har kunnet mødes, men Noller har det efter omstændighederne godt og er sammen med sin familie, siger han Jørgen Olsen, der under sygdommen har holdt sig isoleret med sin kone, Lena, og derfor ikke har kunnet være sammen med sin bror.
- Noller havde et godt nytår med sin nærmeste familie, og vi er heldigvis kommet godt gennem sygdommen og isolationen, siger Jørgen Olsen.
Da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen, er han ude at køre tur med en kammerat.
Kursen er sat mod Hornbæk, hvor der skal gås tur og købes ind til en lækker fiskeret.
- Det, jeg er glad for efter at have haft sygdommen, er, at jeg nu åbenbart er immun og ikke smitter de næste mange måneder, så derfor har jeg ikke behov for at komme frem i vaccine-køerne.
Ny musik
Under lockdown har Jørgen Olsen også fået tid til at skrive en ny sang, 'Paint the Magic'.
Hvornår den kan høres, er han dog ikke helt klar til at afsløre.
- Den skal ud på det rette tidspunkt, lyder det fra ham.
Da Noller fik konstateret kræft i hjernen, gav lægerne ham to måneder at leve i. Men Noller gav ikke op! Læs om hans hårde kamp kræften her(+)