Maria Hirse anholdt igen: Her er hendes forklaring

Denne gang er den tidligere journalist og medvært på 'Lykkehjulet' sigtet for forsøg på tyveri

Maria Hirse fortæller, at hun var udsat for vold på gårdejerens ejendom. Hun er nu sigtet for forsøg på indbrud. Foto: Polfoto: Jesper Stormly Hansen
Maria Hirse fortæller, at hun var udsat for vold på gårdejerens ejendom. Hun er nu sigtet for forsøg på indbrud. Foto: Polfoto: Jesper Stormly Hansen
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Ved du noget om sagen? Kontakt os på mail til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster alm. sms-takst)

Dansk barnestjerne jubler: Jeg er blevet mor

Kærligheden holdt ikke: Adam Price skal skilles

Sent mandag aften blev 45-årige Maria Hirse og en anden kvinde grebet i forsøg på indbrud på en gård i Plejelt i Helsingør Kommune.

Det skriver Helsingør Dagblad, efter de har talt med gårdejeren.

Nordsjællands Politi bekræfter overfor Ekstra Bladet, at to personer blev anholdt mandag aften og efterfølgende løsladt igen, men de vil ikke sige, om der var tale om to kvinder.

- Vi kan bekræfte, at vi haft et indbrudsforsøg deroppe, og at der blev anholdt to personer. De to personer har været anholdt og afhørt, og de er nu løsladt igen. Mere kan vi ikke sige, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Politiet specificerer dog, at de to anholdte er sigtet for forsøg på tyveri.

Kærligheden holdt ikke: Adam Price skal skilles

Fornemmede ubudne gæster
Gårdejeren, der siger, at han fik besøg af Marie Hirse, ønsker ikke at få sit navn frem, men han bekræfter Helsingør Dagblads historie overfor Ekstra Bladet.

Ifølge dagbladet var han mandag aften klokken 23 gået ud for at fodre heste, hvor han så to skikkelser. Han tændte lyset, hvilket fik dem til at sætte i løb væk fra stedet.

- Umiddelbart tror jeg, at deres motiv har været at se, om der var noget af værdi i rummet, siger han til Ekstra Bladet.

- Vi annoncerer jo, når vi har ledige bokse på nettet, men hvorfor kommer du klokken 23 og går ind i en stald uden at tænde lyset. Det er ikke normalt, tilføjer gårdejeren.

'Kunne genkende hende'
Han forklarer til Ekstra Bladet, at de to kvinder forgæves forsøgte at løbe væk fra gårdejeren, der fangede dem og foretog en civil anholdelse, indtil politiet ankom.

- Jeg kunne kende hende fra 'Lykkehjulet', og når man har siddet ved siden af hende i 20 minutter for at sørge for, at hun ikke løb nogen steder med den anden kvinde, hun havde med, bliver man ret sikker på det, forklarer gårdejeren.

Gårdejeren forklarer, at han driver en hestepension, hvor han lejer hestebokse ud blandt andet til folk, der bor i lejligheder. Derfor har han også dyre sadler i stalden.

- Det er en hestepension, og vi har blandt andet sadler i stalden. De koster mellem 1500-20.000 kroner. Det er disse, vi nogle gange oplever, at folk stjæler, siger han.

Efter Ekstra Bladet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med Maria Hirse, har hun onsdag middag valgt at fortælle sin side af sagen på Facebook.

Ifølge Hirse, var der ikke tale om et indbrudsforsøg, men snarere et voldsomt overfald fra gårdejerens side.

'Faktum er, at vi går ned langs stalden for at se, hvor mange bokse, der har åbent vindue. Da klokken er 22.45, vil vi ikke forstyrre, men da vi gerne vil se størrelsen på hesteboksene, åbner vi stalddøren. Vi når dog kun lige at træde ind, da lyset bliver tændt og nogle mennesker kommer løbende og råber op. Vi bliver forskrækkede og begynder at løbe, da det er tydeligt, at stemmerne er vrede', skriver hun.

'Jeg falder, og det næste, jeg registrerer, er en mand, der vrider min ene arm rundt for derefter at trække mig hen ad jorden, fortsætter Maria Hirse, der understreger, at målet med besøget var at se gården, da hun og veninden overvejede den som et muligt opstaldningssted i forbindelse med anskaffelsen af en hest.

Gårdejer afviser anklager
Maria Hirse skriver, at hun blev mødt med vold, og på Facebook har hun delt billeder af blå mærker sår.

'Jeg har billeder af mine håndled, hvor man tydeligt kan se, at du måske har en tendens til at overdrive. Da jeg forsøger at sætte mig op, vælter du mig ned, så jeg slår hovedet ned i stenene. Jeg beder dig indtrængende om at lade være med at skubbe mig så hårdt, da jeg har dårligt hjerte. Det samme siger min veninde til dig, hvilket får dig til at sparke mig under brystet. Jeg mister luft, og min veninde skriger, fordi hun kan se, at mine læber begynder at blive blå.'

Maria Hirse skriver også, at hun fortryder, at hun og veninden besøgte stalden. Hun bekræfter også, at hun blev anholdt på gården, taget med og senere løsladt.

- Jeg undskylder, at jeg kiggede ind i din stald. Det var forkert, da klokken var mange, men det, der efterfølgende er sket, handler om dig og din mistro til andre mennesker, tilføjer Maria Hirse.

Hun afviser over for Ekstra Bladet at uddybe opslaget.

Ekstra Bladet har foreholdt den kendte tv-værts version for gårdejeren. Han afviser at skulle have sparket Maria Hirse.

- Jeg har gjort det, enhver borger ville gøre. Der er nogle mennesker inde på min ejendom. De forsøger at løbe, og en af dem falder, mens hun var 20 meter foran mig. Det var ikke min skyld, at hun faldt. Jeg forsøger at lave et førergreb, men det lykkes ikke, og jeg holder hende derfor i håndleddet i stedet. På et tidspunkt kommer hendes veninde tilbage, og jeg holder hende også, indtil politiet kommer, forklarer han og fortsætter:

- Jeg ved ikke, hvad hun laver der om natten, og så er konsekvensen, når man møder en som mig, at man bliver anholdt, indtil politiet kommer. Jeg har ikke sparket hende. Jeg har holdt hende fast. Jeg gør det, som man ville gøre som politimand. Vi har haft mange indbrud i området på det seneste. Specielt tyverier fra saddelrum, som de stod uden foran, siger han.

Sigtet for hæleri i juli
Tidligere i juli kom det frem, at Maria Hirse og hendes kæreste er blevet sigtet for hæleri i forbindelse med en ransagning på en adresse i den nordsjællandske by Vejby.

Maria Hirse: - Jeg har ikke erkendt hæleri

Her blev to personer ifølge BT lørdag anholdt for hæleri, og flere kilder bekræftede over for Ekstra Bladet, at der var tale om Maria Hirse og Bandidos-prospectet Kim Nordal.

Ekstra Bladet forsøgte gennem flere dage at få en kommentar fra Maria Hirse og Kim Nordal, der opholdt sig på adressen, men i klare vendinger lød beskeden, at pressen skulle ’holde jer væk’.

Til BT sagde Maria Hirse dog:

- Jeg har ikke erkendt hæleri.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+