- Det her er det værste, jeg har oplevet.
Sådan skriver Mascha Vang på sin blog, efter hun og datteren Hollie Nolia i sidste uge var involveret i et voldsomt trafikuheld.
Torsdag aften skulle Mascha og hendes treårige datter i indkøbscentret Fields, som ligger ved siden af bloggerens bolig i Ørestad på Amager i København. Her skulle de mødes og spise middag med Maschas ekskæreste Andreas Bo, men da de forsøgte at krydse vejen, var det nær gået grueligt galt.
Mascha Vang udgiver ny bog: Kom i gang
På grund af kulde og regn var både mor og datter pakket godt ind, og samtidig havde den 36-årige Mascha god fart på. Derfor overså hun en bil i det sidste af fire spor, som de to var ved at krydse, skriver hun.
Bilen nåede ikke at bremse, så den ramte klapvognen med Hollie Nolia, der blev slynget hen langs vejbanen og trillede rundt.
Uden at vide, hvilket syn, der ventede hende, løb Mascha Vang hen til den væltede klapvogn og fik hevet datteren ud. Her kunne hun konstatere, at den lille pige var forskrækket, men uskadt.
Andreas Bo: Jeg kan ikke undvære Mascha
- Det var et kæmpe stort chok, siger Mascha Vang, som har brugt et par dage oven på den dramatiske hændelse til at sunde sig, før hun overhovedet kan tale om den.
(Artiklen fortsætter under billedet)
- Det er helt fantastisk og utroligt, at der ikke skete mere. Hold op, det lille menneske, nej nej, siger en stadig tydeligt berørt Mascha til Ekstra Bladet.
Da hun havde sikret sig, at datteren ikke havde fået en skramme, besluttede hun sig for ikke at ringe til en ambulance.
Single Mascha Vang takker for støtten
- Jeg kunne se, der ikke var blod, og jeg havde kontakt med hende, så jeg tænkte, at det værste, der kunne være sket, var, at hun havde fået en hjernerystelse. Så var det bedre, at vi tog til lægen, hvis hun fik det dårligt, i stedet for at ringe efter en ambulance, som kunne blive endnu en voldsom oplevelse for hende, siger den bekymrede mor.
I stedet tog Mascha og Hollie Nolia som aftalt op og mødtes til middag med Anderas Bo.
Kendte mødre: Sådan var det at føde
- Det var hun glad for. Og resten af den aften fik hun det præcis, som hun ville have det. Vi så julefilm i sengen, og hun fik varm kakao i sutteflasken og ikke børstet tænder, fortæller bloggeren, som siger, at uheldet var '100 procent' hendes egen skyld:
- Det var mørkt, og jeg havde halstørklæde om hovedet. Det var held i uheld, at det regnede, for hvis ikke klapvognens skygge havde været nede, var hun røget ud af klapvognen og havde slået hovedet lige i asfalten.
Hollie Nolia har ifølge sin mor skældt hende ud for, at hun ikke så sig ordentligt for i trafikken.
- 'Du skal se efter bilerne, ellers bliver jeg jo flad som en pandekage', siger hun. Vi har snakket om det og fortalt det til far (racerkører Nicolas Kiesa, red.), og hun tager det heldigvis helt fint, siger Mascha Vang.