Matador-Kvik går i hundeskole

Lise Nørgaard blev kaldt ’rød lejesvend’ på grund af tv-serien. Nu står der snart en hel Matador-by til ’folket’

 

Grisehandlerenj Oluf Larsen havde lært sin Kvik lidt af hvert. Foto: All Over
Grisehandlerenj Oluf Larsen havde lært sin Kvik lidt af hvert. Foto: All Over

- Først var det bare en utopi, så gik drømmen i opfyldelse, og til foråret kan jeg besøge mit Matador-univers på Bakken. Og Kvik. Vi må ikke glemme Kvik.

Matador er Lise Nørgaards barn, og som enhver anden mor glæder hun sig til at se universet udvikle sig. Foto: Finn Frandsen
Matador er Lise Nørgaards barn, og som enhver anden mor glæder hun sig til at se universet udvikle sig. Foto: Finn Frandsen
 

Lise Nørgaard: Sådan fordeler jeg arven

Lise Nørgaard er snart 98 år, og hun har brugt mange år af sit liv på at skabe og udvikle de figurer og de omgivelser, der udgør hendes Matador-verden. Og på at lytte til kritikernes ’råben’ om at hun enten skulle være en ’rød lejesvend’ eller det modsatte. Af samme grund er hun både glad og taknemmelig over det, Torben Træsko Pedersen, som bla. er direktør for Cirkusrevyen, har gang i på Bakken.

Fede, Røde, Daniel, Grisehandleren og Agnes i Jernbanecafeen. Foto: DR
Fede, Røde, Daniel, Grisehandleren og Agnes i Jernbanecafeen. Foto: DR
 

 

- DR og jeg er rettighedsindehavere til Matador. Men uden Pedersen, der målrettet og dristigt har kastet sig selv og sit Bakke-imperium ind i Matador-kampen, var dette ikke blevet til noget. Jeg kendte ham egentlig ikke før, men jeg er kommet til at beundre ham. Han er en drøm af en iværksætter. Hvis staten til DSB eller et andet offentligt embede entrerede med ham, ville der være orden i sagerne på fem minutter. Fra ingenting banker han en hel by op, som alle Matador-fans kan glæde sig over. Det er imponerende.

Matador: Ingeborg bliver hos Mads

Hunde er Lise Nørgaards bløde punkt. Selv om hun ikke længere har hund derhjemme, efter at hendes elskede Viffer døde for et par år siden, er hun glødende hundefan.

- Vi måtte have en Kvik. Og da hunden også skulle afspadsere, måtte der to til. Den ene Kvik blev afsat hos Familien Larsen - som ikke har relation til grisehandleren - mens den anden skulle have boet hos Lisbet Dahl. Hun kunne så ikke have den alligevel, så direktør Pedersen måtte tage den med hjem, til man fandt et alternativ.

Grinende fortæller Lise Nørgaard, at Torben Træsko, der aldrig har ønsket selv at have hunde, nu er blevet helt tosset med dyret og ikke vil undvære sin Kvik.

Lise Nørgaard - en koldblodig morder

- Hunden lever nu den mest fantastiske luksustilværelse, når den ikke går i hundeskole. De to hunde bliver jo undervist intensivt, så de kan lære at kende forskel på ’en tysker’ og ’en dansker’.

Ifølge Matadors mor skal hundene være tjenstgørende på skift, så de ikke bliver for trætte. Det samme gør sig gældende med de øvrige figurer i Matador-byen. 

- Og så kommer de kendte skikkelser på visit. F.eks. vil Per Pallesen dukke op som tjener Boldt, selv om han jo nok fylder lidt mere i dag end den gang, smiler hun.

Lise Nørgaard mener ikke, at hun i dag ville kunne skrive en ’Matador’, for så skulle den også rumme flygtninge og indvandrere, og de miljøer kan hun ikke skrive om, for dem kender hun ikke.

Matadorbyen mangler både Kvik og Agnes' barnevogn