Mens foråret for alvor lader vente på sig hjemme i Danmark, er Medina i stedet søgt mod varmere himmelstrøg.
Sangerinden ferierer i øjeblikket i Cap Ferrat nær badebyen Nice i Sydfrankrig, og her er 'Ensom'-sangerinden dog ikke selv så ensom.
Se billedet: Medina hånd i hånd med ny model
Med sig på turen har hun nemlig modellen Sebastian Lund, som også var hendes kavaler ved dronningens bal for kunst- og kulturlivet i midten af marts.
- Ingen stress i Cap Ferrat, skriver sangfuglen efterfulgt af et hjertesymbol, inden hun har tagget den 26-årige herremodel på billedet, hvor hun sidder iført en rød kjole.
Medina efter bal-ballade: Jeg kom til tiden
Også Sebastian Lund har kastet et hjertesymbol efter sit foto fra ferien, hvor han poserer med bar overkrop, der viser hele hans muskuløse sixpack frem.
- Jeg er en heldig mand, skriver han til det solbeskinnede billede.
Medina til Zulu Awards i 'billig satan'
Medina og modellen har ikke udtalt sig om deres relation, men har delt flere billeder sammen hånd i hånd på de sociale medier og tilføjet hjertesymboler til de kærlige fotos.
I midten af december brød Medina med modellen Mikkel Gregers Jensen efter knap halvandet års forhold.