Michael Dyrby er færdig på B.T.

Ifølge Dyrby må en chefredaktør 'aldrig stå i vejen for sin egen udgivelse', og derfor stopper han nu

Følg Danske kendte

Det står nu klart, at Michael Dyrby er stoppet som chefredaktør på B.T.

Det skriver Michael Dyrby selv i en kronik på B.T

'Et medie lever af troværdighed og talent, så det kan producere den nødvendige journalistik, der er afgørende for et medie som B.T. Derfor har jeg meddelt koncerndirektør og udgiver Anders Krab Johansen, at jeg træder tilbage,' lyder det i kronikken.

Michael Dyrby har i den seneste tid været i vælten, efter det er kommet frem, at han var en af de chefer på TV 2, der havde været med til skabe en 'krænkende kultur'.

Det var den tidligere TV 2-ansatte Anna Thygesen, der over for Ekstra Bladet i kølvandet på Discovery+-dokumentaren 'MeToo: Sexisme bag skærmen' valgte at sætte navn på Michael Dyrby som den TV 2-chef, der havde opført sig krænkende over for hende.

Siden er den nu tidligere chefredaktør blevet kritiseret for at videreføre selvsamme kultur på B.T. i forbindelse med en sag frembragt af otte studentermedhjælpere, der anklagede en redaktør for upassende adfærd.

 

Michael Dyrby siger til Ekstra Bladet, at tonen på TV 2 i dag ville blive opfattet som 'grænseoverskridende sexistisk'

Ifølge Michael Dyrby stopper han nu, fordi han ikke har levet op til den standard, som journalister normalt forlanger af andre kilder.

'Det går ikke, for det svækker hele grundlaget for journalisternes daglige virke. Ikke bare på B.T. - men i hele Berlingske Media,' lyder det.

Michael Dyrby har den seneste uge undgået journalister og nægtet at udtale sig om sagen, selvom han tidligere selv havde udtalt, at han altid ville stille op.

Tirsdag brød han dog tavsheden i et interview med Berlingske, og onsdag stillede han op til interview med Ekstra Bladet.

Stikpille mod MeToo
Dyrby sender i sin kronik en stikpille af sted mod MeToo-bevægelsen.

Han fortæller, at han har prøvet at bekende sin fortid på TV 2, og at det ikke er blevet godt modtaget.

Han mener, at raseriet har taget over.

'Der er ikke plads til bekendelse, eftertanke og tilgivelse. Godstoget ruller på de udlagte skinner med stærke holdninger. Der er ikke plads til nuancer. Det er sort/hvidt. Du er god eller dårlig,' lyder det.

Michael Dyrby skriver, at han dog efterlader et B.T. i topform.

Det er anden gang, 63-årige Michael Dyrby forlader en lederstilling i forbindelse med sin adfærd på arbejdspladsen.

Efter Dyrbys afgang fra B.T. er Jonas Kuld Rathje konstitueret som ansvarshavende chefredaktør på B.T., det oplyser Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Michael Dyrby, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Ekstra Bladet har desuden forsøgt at få en kommentar fra chefredaktør på B.T. Jonas Kuld Rathje, tillidsrepræsentant på B.T. Rasmus Skat Andersen, administrerende direktør i Berlingske Media Anders Krab-Johansen og HR-chef i Berlingske Media Lise Glerup. Ingen af dem er dog vendt retur på vores henvendelser i skrivende stund.

Færdig på B.T.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.