- Det er røvkedeligt lige i øjeblikket.
Sådan lød den kontante melding fra komiker Mick Øgendahl, da Ekstra Bladet lørdag aften mødte ham på den røde løber, før Robert-prisen skulle uddeles igen.
- Hvordan går det ellers med dig? Har du noget nyt i støbeskeen?
- Nej, det har jeg ikke rigtigt. Der sker ikke rigtig noget. Jeg går og samler lidt til hobe, tror jeg. Jeg går og pønser på noget nyt, men nogle gange skal man lige løfte foden fra speederen og lige lade batterierne op, sagde Mick Øgendahl til Ekstra Bladet og den fremmødte presse.
- Hvordan gør man så det?
- Jamen, det gør man ved ikke at snakke med dig (journalisten, red.) hele tiden. Allerede nu spilder jeg min tid, fordi der jo burde komme nye ting ind i banken.
- Men tager du op i en lille hytte oppe i Norge eller et eller andet?
- Du er ikke så langt fra. Jeg tager lidt i sommerhus, og jeg tager lidt væk, fortæller komikeren videre.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ikke bitter på Treo
Fra Bøgescenen på Smukfest i sommer var der masser af energi og jokes i banken. Her benyttede Mick Øgendahl lejligheden til at give sin uforbeholdne mening til kende om Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo.
Blandt andet råbte han fra scenen, at 'Treo burde fucke tilbage til København', som SE og HØR skrev.
Men komikeren har efter festivalen fortalt til Ekstra Bladet, at hans udtalelse ikke var alvorligt ment. Og at det skulle tages med et glimt i øjet.
- Jeg er ikke bitter på ham (Treo, red.) Han har jo ikke gjort mig noget. Ej, du ved. Det var bare for at kratte lidt i lakken, har komikeren fortalt.
Mick Øgendahl er blandt de største navne i dansk komik, og det tjener han styrtende på. Læs meget mere lige her:
Griner hele vejen til banken: Så rige er de
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Der var både nøgen-aerobic, Snake og et brækket ben på årets 'Paradise'. Kom med bag kulisserne i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app