Mie Moltkes eks skal være far igen: 'Det er røvsvært'

Danseren blev helt tavs, da hun fik at vide, at Lai Yde skal have et barn med sin nye kæreste

Mie Moltke og Lai Yde, da de sammen medvirkede i programmet 'Sex, Lai og Mie' på Kanal 5.  Foto. Jakob Mydtskov
Mie Moltke og Lai Yde, da de sammen medvirkede i programmet 'Sex, Lai og Mie' på Kanal 5. Foto. Jakob Mydtskov

- Der var en lang pause. Jeg kan ikke huske, hvad jeg tænkte - jeg tænkte 'hvad'?!

Sådan var Mie Moltkes første reaktion, da hun i sommer fik at vide, at eksmanden Lai Yde skal være far igen.

Det fortalte 'Vild med dans'-stjernen tirsdag i Go' aften Danmark på TV 2, hvor hun kaldte det 'mega sårbart'.

- Jeg tænkte: Hvad er min rolle i det her? Det er Mio (Mie og Lais fireårige søn, red.). Han skal være storebror, og jeg er ikke moren. Der var et eller andet helt biologisk - ikke rationelt - følelsesmæssigt, som bare er mod ens natur. Jeg tror, at sårbart er det bedste ord, lød det fra danseren i tv-udsendelsen.

Skal være far igen kun et år efter skilsmisse

'Det er bare røv-svært'
Mie Moltke fik beskeden om Lai Ydes kommende familieforøgelse over en kop kaffe i sommer, og i september valgte han at dele nyheden med alle andre i en opdatering på sin Facebook-profil.

- Det var selvfølgelig ikke nogen nyhed, men det selv at gå med det og ikke skulle tale med Mio om det...det var bare noget helt andet, at det var ude i offentligheden, og jeg blev konfronteret med det fra andre, fortalte Mie Moltke i Go' aften Danmark.

Her spurgte værten Jes Dorph-Petersen hende, om hun blev sur på Lai Yde, fordi han havde skrevet det på Facebook: 

- Nej. Jeg kan ikke blive sur på Lai over, hvad han gør på sin Facebook. Ligesom modsat. Der er jo ikke noget der. Det er bare 'røv-svært' for at sige det mildt, svarede danseren.

Mændene ryger på stribe: 'Pizza-Gorm' ude af 'Vild med dans'

'Mio glæder sig'
Da Ekstra Bladet efter fredagens 'Vild med dans' talte med Mie Moltke om eksmandens kommende barn, var det en noget anden udmelding, danseren kom med:

- Jeg er så glad for, at Mio skal være storebror. Jeg har det heldigvis godt med Lai og Marieke, så det er dejligt, sagde Mie Moltke, som også fortalte, at hendes søn ser frem til den nye rolle:

- Det glæder han sig til, og det kan jeg også godt forstå.

Lai Yde og Marieke Kouwenhovens barn kommer til verden i 2017.

Mie Moltke og Lai Yde mødte hinanden i 2007-udgaven af 'Vild med dans'. Parret forelskede sig og fik i december 2011 sønnen Mio sammen.

Året efter blev de gift, men kærligheden holdt ikke. I efteråret 2015 blev de derfor skilt.