Mikkel Beha køber ny båd: Vil udforske norden

Vådt nyt: Den berejste familie har erhvervet sig et nyt skib til sejladser i arktiske farvande

Mikkel Beha er 51 år gammel og søn af globetrotteren Troels Kløvedal. Foto: TV 2
Mikkel Beha er 51 år gammel og søn af globetrotteren Troels Kløvedal. Foto: TV 2
Følg Danske kendte

Troels Kløvedal: Sådan vil jeg gerne dø

Mens de fleste danskere drømmer sig væk mod sydlige himmelstrøg, gør familien Beha det modsatte.

I det succesfulde tv-program 'Kurs mod fjerne kyster' har de gentagne gange inviteret hr. og fru Jensen med på sejltur til eksotiske atoller i Langtbortistan.

De seneste år har klanen imidlertid drømt om at udforske den kolde nord omkring Norges vestkyst, Færøerne og Island.

Sådan klarer Kløvedal sygdommen

Temperaturen falder dog så langt ned i disse egne, at familien har købt et nyt svensk skib, søredningsskibet Wallenberg, der kan klare de lave temperaturer.

Det skriver familien på deres blog.

Over for Ekstra Bladet jubler Mikkel Beha:

- Det er da fedt, at drømmene begynder at tage form, fordi vi nu har skibet, der kan sejle deroppe. Det er dejligt, siger han.

Mens Havana er kollektivt ejet af familien Beha og deres kærester, er farmand skipper på Wallenberg.

- Ja, det er nok mig, der er skipper, Marian og drengene er med, men det kan man nok godt sige, at jeg er, siger Mikkel Beha, der ikke vil løfte sløret for købsprisen:

- Det siger jeg ikke, men skibet af fra 1951. Havde det været et nyt skib havde vi under ingen omstændigheder haft råd til det.

Sådan ser svenske Wallenberg ud. Foto: Shipsforsale Sweden AB
Sådan ser svenske Wallenberg ud. Foto: Shipsforsale Sweden AB
 

Mikkel Beha med sønnike Emil på Havana. Foto: Finn Hageman/TV 2
Mikkel Beha med sønnike Emil på Havana. Foto: Finn Hageman/TV 2

Hele familien Beha samlet til Billed-Bladets TV-guld-prisuddeling. Foto: Tariq Mikkel Khan
Hele familien Beha samlet til Billed-Bladets TV-guld-prisuddeling. Foto: Tariq Mikkel Khan

Wallenberg har et forstærket skrog, der også er isoleret og således bedre kan holde kulden ude i de arktiske farvande sammenlignet med deres sejlbåd Havana, der har et glasfiberskrog.

Familien Beha købte skibet i vinters og har arbejdet på det siden foråret. De har skilt motoren ad, samlet den igen, gentaget og så fremdeles.

Man skal jo kende sit skib, inden man sejler ud på midten af havet, forklarer Beha.

Mikkel Beha: Rejserne krævede flere jobs på en gang

Desuden har de lavet enkeltkøjerne om dobbeltkøjer, så Mikkel Beha kan sove side og side med sin kone, Marian Midé, og så sønnerne kan dele seng med deres kærester.

Efter måneders arbejde sejlede familien skibet i dansk farvand i august. I Danmark vil arbejde videre på skibet indtil foråret 2018, hvor de forventer at være færdige.

Der er endnu ikke er fastlagt nogen dato for afrejse. Sikrere er det dog, at TV 2 kommer med, så kanalen kan lave nye rejseprogrammer.

- Mon ikke, at de gør det. TV 2 er søde, så mon ikke, lyder det forventningsfuldt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time