Når Mille Dinesen går i byen, så er musikken noget af det vigtigste for hende.
- Jeg er meget karrig, når det kommer til det med musik. Og det er jo smag og behag. Men kommer der noget musik som jeg synes er dårligt, så kan jeg godt finde på at gå hjem. For det er slet ikke til at holde ud!, fortæller Mille Dinesen da Ekstra Bladet snakker med hende til Vild med dans pressemødet.
Faktisk er musikken så vigtig for hende, at hun ikke har noget imod at fortælle folk, hvis den er dårlig.
- Jeg elsker at være DJ! Og jeg ender tit bagved pulten, fordi jeg bare selv synes, at jeg spiller det bedste musik. Og så må jeg jo bare gå op og spille det, griner Mille Dinesen.
Mille vil dog alligevel kun beskrive sig selv som en 'low key DJ at home'. Men hvad ville Mille så sætte på, hvis hun skulle være DJ for en aften?
- Jeg ville sætte noget gammel soul og funk på, lyder det prompte fra Mille.
Se hvad Mille svarede da Ekstra Bladet spurgte hende ind til årets Vild med dans i klippet ovenfor.